fbpx

Sydney Hobart: Video og stort galleri fra dagens start - følg din favorit via tracker

Inkluder i Newsletter: Ja

'All line clear' - spol frem til 28:30 og se dagens vilde start på Sydney Hobart, og nyd så lige de første 15-20 minutters kapsejlads på højt plan.

What a race start...
Efter det der kunne ligne en noget tilbageholdende start - ja måske ligefrem en dårlig timing til linjen, der var det endnu en gang Hamilton Island Wild Oats som viste hvordan man skal sejle ud af Sydney Habour.

Mens Black Jack fik læ start, med Law Connect og Andoo Comanche oppe til luv, brugte de tre tid på at 'slås' ude til venstre ved de mange tusinde tilskuere-både, og de 'mindre' både på 60-70 fod, hvor Wild Oats, efter at være slået fri, blot kunne koncentrere sig om et mere problemfrit kryds og boat speed, frem mod første mærke - et mærke som Comanche ramte da de skulle runde, i et meget tæt race med de tre andre store.

Comanche udførte prompte deres straf. Det skulle der gå lidt tid før vi også pludselig så Wild Oats gøre - hvorfor de også udførte en straf forlyder der intet om, men der kan have været episoder som ikke lige er blevet gengivet i live-feedet, og skipper Mark Richards husker helt sikker 2017 udgaven. Her blev der lagt protest og de fik frataget deres Line Honours, og 'kun' noteret som nummer to efter at have modtaget 1 time i straf-tillæg. Blandt de fire store er det kun Line Honours der tæller...

Her tre timer inde i sejladsen er det i omvendt rækkefølge - Comanche - Law Connect - Black Jack og Wild Oats der buldrer ned langs den australske kyst med fulde sejl og over 20 knobs fart, langt foran rekorden som Comanche stadig er indehaver af tilbage fra - ja netop 2017.

Nyd også fotos i galleriet fra en af verdens bedste fotografer - Carlo Borlenghi

 

Link til tracker her:

 sydney hobart tracker

På foto nummer tre i galleriet, der hvor man kan se røgen fra start-skuddet, her ser vi Alive 66 helt til luv - båden med eneste danske sejler om bord, Nicolai Sehested. Flot start til luv, selv om der måske lige mangler en bådslængde til linjen, så var Alive 66 faktisk med helt fremme ud gennem Sydney Habour. 









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *