fbpx

GRDR: Store rabatter og prisloft i sigte

Inkluder i Newsletter: Ja

Også når det kommer til prisstrukturen for Garmin Round Denmark Race er der blevet lyttet til sejlerne. Det betyder i kolde kontanter reduktioner på flere hundrede procent. Det sker via et betalingsloft på fire deltagere, hvilket betyder, at deltager nummer fem og opefter, kommer med gratis.

– Vi har lyttet til sejlerne, der har udtrykt en vis skepsis for at både med fuld besætning skal betale pr. person om bord på båden. Da vi ønsker, at Garmin Round Denmark Race skal være en folkelig sejlads, har vi derfor indført et loft for antallet af betalende personer pr. båd, siger Jon Koch Hansen fra Sailing Aarhus i en pressemeddelelse sendt ud onsdag formiddag. 

Det betyder, at hvis man registrerer sig i Early Bird perioden kan den maksimale pris uanset om man er en besætning på 4, 8, 12 eller 16 personer maksimalt løbe op i 4.350 kr., til sammenligning udløste prissætningen i 2021 og 2022 tilmeldinger, på op til det tredobbelte til trods for, at der her blev givet en rabat fra besætningsmedlem 6 og op.

Uændret for single- og shorthand
Trods inflation og prisstigninger generelt fastholder Garmin Round Denmark Race den samme standardpris som i 2022. Dermed kommer deltagerne på single- og doublehand til at betale samme pris som i 2022, ligesom en registrering for besætninger med tre eller fire personer vil være uændret. Der gælder naturligvis samme prisstruktur for både med op til fire personer om bord, som der gør for båden med flere end fire personer om bord. Der er med andre ord også her 50% discount på en registrering i Early Bird perioden.

Tracking outsources
Fra 2023 bortfalder det ellers obligatoriske krav om, at alle deltagere skal have en Gamin inReach enhed om bord.

– Vi har i år outsourcet hele trackingen til TracTrac. Dermed håber vi at få fjernet endnu en barriere for sejlernes deltagelse. Vi er sikre på, at det er et tiltag som deltagerne vil tage godt i mod. Og vi er ligeså sikre på, at trackingen er i trygge hænder hos TracTrac, siger Morten Brandt fra Shorthand ecm.

Early Bird perioden løber fra på fredag, den 11/11 kl. 11 til 12/12 kl.12 2022. Hvorefter den rabat man opnår ved en tidlig registrering, falder fra 50 til 25%.

sejladsens website kan du læse meget mere om de mange nye tiltag i 2023 udgaven. Her kan du også se hvad der er inkluderet i tilmeldingsgebyret og det er naturligvis også her du finder tilmeldingssiden


Galleri