fbpx

Silverrudder for 11. gang: Svendborg Havn koger

Bådmagasinet er på plads i Svendborg, for at deltage i fejringen af en af sejlsportens helt store dage: Silverrudder.

Det er 11. gang man sejler alene rundt om Fyn, og igen er alle 450 billetter revet væk, i det som i en del år har været verdens største singlehand kapsejlads.

Indeholdt i sejladsen er EM i First 27, og i det hele taget er First/Seascape stærkt repræsenteret. Det samme er X-yachts, en af sejladsens sponsorer, og havnen er i øvrigt pakket med både i absolut alle typer og størrelser.

Feltets mindste båd må være en CB66, sammen med de 6,5 meter lange Mini Transat-både – og den største er en X-55 på 55 fod.

Næppe rekorder

Vejrmeldingen er frisk, men aftagende: Ved start fredag morgen godt 20 knob fra vest, drejende nordlig og aftagende i løbet af dagen og aftenen. Let vind natten til lørdag. Det vil sige, nok ingen rekorder i år – sidste år var forholdene nemlig optimale, og der blev sat rekorder i alle klasser.

Hele spekteret tilstede

Noget af det særlige ved Silverrudder er bredden – ikke bare når det gælder både, men også når det gælder sejlere. Her er 17-18 årige knægte i små både, og pensionister i turbåde, de har ejet i generationer. Her er også nogle af Skandinaviens bedste sejlere, og ikke mindst hotteste både: I år er der meget fokus på Jan Hansens nye Aeolos 30 (se video herunder, red.) - en ekstrem performance-båd med alle tidens features – en båd faktisk udviklet med tanke på netop Silverrudder, og leveret fra Dubai for få dage siden. 

Mod øst
Første start er kl. 10 fredag morgen, med de mindste både først. Starterne løber med 30 minutters intervaller, indtil de største flerskrogsbåde starter kl. 13. Sejladsen vil foregå mod uret, det vil sige med Fyn på bagbord.

Silverrudder 2022 kan følges live her. (fra fredag, red.)

Foto i galleri: Øyvind Bordal, luftfoto samt foto af AP30 - dronekaptajn Henrik V. Jørgensen

 








Kort nyt

Kom til debat: Vil Lynetteholmen sikre København mod...

Gør det selv med Torsten Rasmussen

Gør Det Selv: Udnyt vinteren - bliv klogere på nyttige projekter

Kapsejlads

Les Voiles: Stærk slutspurt sikrer Kronprins Frederik sejren

Kort nyt

Bekymret over ny bro i København

Kapsejlads

J/70 DM: KAS Racing tog for sig af retterne...

Surf

Cold Hawaii formand glæder sig over succes

★ Interview & Portræt

★ Sejlervenner skabte verdenssucces

Volvo Ocean Race

The Ocean Race: Hvad sker der?





Udvalgte artikler *

Hvorfor lære at sejle?

Mikroeventyr er hot – skal du med?

Ny båd til sommer?