fbpx

Mesterskab kan følges på tætteste hold - færge bruges som tribune

Publikum får mulighed for at komme helt tæt på såvel både, som de enkelt teams, når der kommende weekend dystes om de Danske- og Nordiske mesterskaber for H-både i Struer.

Det er den gamle Venø-færge, der under mesterskaberne kommer til at fungere som flydende tribune, og sejler publikum helt tæt på kapsejlads-banen i Limfjorden.

- Venøsund, som den gamle færge hedder, drives i dag af et færgelaug. De har indvilget i at lade den bevaringsværdige bilfærge fra 1931, sejle med gæster under mesterskaberne, fortæller stævneleder Otto G. Jensen, fra den arrangerende forening, Struer Sejlklub.

Venøsund vil to gange om dagen tilbyde sejlture til bugten ved Struer, hvor banerne bliver placeret. Fra færgen vil der være fint overblik over såvel start som afslutning på de mange sejladser, der gennemføres i forbindelse med mesterskaberne.

Tracking og TV fra sejladserne
Fra land vil der også være mulighed for at følge slagets gang - alle deltagende H-både er nemlig udstyret med tracker.

- Vi tilbyder publikum, at de kan kigge med på en større Tv-skærm ved vores klubhus på havnen. Eller nysgerrige kan sidde i sofaen hjemme i stuen og følge med på vores hjemmeside, som vi streamer tracking-signalet til, fortæller siger Otto G. Jensen videre. Der vil ligeledes være mulighed for at følge konkurrencerne i TV. Samtlige dage sender TV MidtVest et 30 minutters sammendrag fra H-båds mesterskaberne. Der vil være interviews med deltagerne, reportage fra sejladserne samt opsamling med eksperter, der perspektiverer dagens begivenheder.

Politikere bag roret
Det er dog ikke kun H-båds sejlere der kommer på vandet. Struer Sejlklub har, som et lille event, arrangeret en mini-kapsejlads med politikerne i Struer Byråd. Sejladsen gennemføres lørdag, hvor der også er Sansefestival i Struer.

- Afhængig af vejret håber vi, at dette arrangement kan gennemføres i havnebassinet i Struer. Det vil udfordre politikerne endnu mere, og gøre det publikumsvenligt for de mange gæster, der forventes at komme til Struer denne weekend,
slutter Otto G. Jensen fra Struer Sejlklub.

De danske og Nordiske mesterskaber åbnes officielt i mmorgen fredag den 19. august om formiddagen. Det er Struer Kommunes borgmester, Mads Jakobsen, der sammen med formanden for Struer Sejlklub, Bo Bjerre Dam, skyder sejladserne i gang.








Kort nyt

Kom til debat: Vil Lynetteholmen sikre København mod...

Gør det selv med Torsten Rasmussen

Gør Det Selv: Udnyt vinteren - bliv klogere på nyttige projekter

Kapsejlads

Les Voiles: Stærk slutspurt sikrer Kronprins Frederik sejren

Kort nyt

Bekymret over ny bro i København

Kapsejlads

J/70 DM: KAS Racing tog for sig af retterne...

Surf

Cold Hawaii formand glæder sig over succes

★ Interview & Portræt

★ Sejlervenner skabte verdenssucces

Volvo Ocean Race

The Ocean Race: Hvad sker der?





Udvalgte artikler *

Hvorfor lære at sejle?

Mikroeventyr er hot – skal du med?

Ny båd til sommer?