fbpx

Vejrguderne har set sig sure på Knarrsejlerne - men midweek vinderen er fundet

Related Articles: IKC #52: Friske sejl på 33 Knarr i Rungsted
Inkluder i Newsletter: Ja

Søndag, startede IKC#52 og efter to års solide forberedelser er KDY's lokaler i Rungsted omdannet til årets IKC Landsby. 33 top-tunede identiske Knarr, med sprit nye sejl fra North ligger klar - de er målt, vejet og trimmet i ugen op til - alle har været på land og blevet skruppet i bunden - det sociale er helt i top, baren er åben og der er gennemført Margarita aften, mandag var der vinsmagning og tirsdag afvikles ”Midweek” gallafesten med det helt store skaldyrsorgie.

Dagligt sendes der nyhedsbreve og Facebook opdateringer, hvor mange Knarr venner misundeligt følger med i løjerne. Som Knarr sejleren Kimball Livingston fra San Francisco skriver, da det bliver offentliggjort at baren og vinsmagningen gik i gang kl. 14.30 – straks da dagens sejladser er aflyst: 

billede 10.08.2022 kl. 06.50

Den gode Knarrsejler fik ret, opgaven blev løst fuldkommen uden problemer. Men i det lange løb er det ikke attraktivt, at et IKC-felt ikke kommer på vandet og finder sin Knarrmester i sin midte. Det blev derfor en meget lang tirsdag, hvor KDYs sportslige ansvarlige havde det svært. KDY Race Chairman Henrik Asbjørn og KDY Principal Race Officer Henrik "Hønse" Poulsen, så bekymrede ud mens de så op på en blå himmel, og et spejlblankt Øresund - for anden dag i træk!

Risikoen ved at Midtweek-pokalen skulle afgøres efter kun én sejlads, som blev afviklet i søndags - og hvor 11 besætninger blev hældt ud på grund af for tidlig start, var ikke til at bære for de to sportslige ansvarlige. 

Heldigvis viste vejrguderne sig venlige og åbnede et lille vindvindue, så tirsdagens første start gik kl. 17.00 og anden start kl. 18.00. Modsat søndag, var sejlerne så her meget bevidste om at omstarter er ”no - go”, der blev holdt pænt igen. 

Tømme pokalen
Både skal de finde en værdig ”Midweek” vinder med besætning, som skal tømme ”Georg von Epecom” trofæet. En mægtig sølvskål, der rummer masser af sølvpudsemiddel og en flaske champagne som sidste års vinder sponsorerer. Personlig kan jeg fortælle, at det er skræklig cocktail, som alene nydes på grund af det hujende publikum af højtråbende Knarr sejlere. Hierarkiet om bord illustreres af, at skipper oftest tager den første skål og overlader det til gasterne at tømme pokalen til sidste grumsede dråbe - på dagens foto, er det dog ret tydeligt, at 'resten i håret' - ja det var her det meste endte sine dage...

Stillingen
Efter tre sejladser er billedet klart, Morten Reinhold, med gasterne Stig Munchaus og Jesper Riise fra Hellerup Sejlklub fører med 8.0 point foran Mads Freek Petersen og Peter Lillelund fra Skovshoved Sejlklub med 15.0 point. Bedste udlændinge er for forventet Donald Jesberg fra San Francisco Yacht Club med sin professionelle besætning og dansk Christian Rasmussen som træner med 16.0 point. Det var en 13. plads i dagens anden sejlads der ødelagde billedet af en San Francisco sejler i topform, selv i denne meget svage Øresundsluft. Skægt er det at Morten Reinhold også ved IKC#50 var på Midweek podiet, men faldt ned af resultatlisten efterfølgende. Redaktionen håber ikke det sker igen...

I konsekvens af den manglende vind er Lay Day blevet flyttet fra onsdag til torsdag, hvor vejrudsigten er ualmindelig stille. Det er en meget alvorlig beslutning, for IKC ”Dead of Trust” lægger særdeles meget vægt på denne get2gether dag med international golf turnering for de Knarr sejlere med den kærlighed, og en hyggetur gennem Københavns Havn med frokost nede hos Bådeklubben Valby nede ved slusen, men da resten af ugen ser ganske vindfattig ud, er det den eneste rigtige beslutning. Alternativt ville årets IKC mester skulle kåres efter tre vindfattige sejladser - jo, vejrguderne er ikke søde ved Knarrsejlerne denne uge.

knarr 2
Et flot syn. De mange Knarr' der er blevet top-tunet op til IKC #52. Vejrguderne har været hårde ved arrangørerne og de mange sejlere som i næsten to døgn har gået rundt på Rungsted Havn og ventet på vind. Det lykkedes heldigvis at få gennemført to løjtvejrs sejladser tirsdag sen eftermiddag/aften. 

knarr luftfoto 2
En af de to løjtvejrs-sejladser som blev afviklet tirsdag - set fra dronepilot Henrik V. Jørgensens objektiv. 


Galleri




Seneste nyheder





SailGP

Barselsvikaren - nu med fast job

Kort nyt

KDY Sharks på podiet i Portugal

Kort nyt

Museet for Søfart står til at miste millioner af kroner

Kort nyt

Træk en kajak i automaten på Rørvig Havn

Kort nyt

Sejlsportens store succes: Kvinderne stormer frem

Kapsejlads

Rindom topper verdensranglisten

Kapsejlads

Ocean Globe Race: 5.000 sømil uden varm mad og kaffe?

Kort nyt

Stærk duo overtager roret i KDY





Udvalgte artikler *