fbpx

E-jolle: Søren Johnsen vinder Master EM

Inkluder i Newsletter: Ja

Det er absolut ikke første gang 'Mr. E-jolle' alias Søren Johnsen fra Skive, står på podiet efter et E-jolle stævne. Efter EM i Master Europe Class, som blev afviklet ved Röbel - Müritz i Tyskland skete det endnu en gang, og så endda øverst.

I klassen Grand Master - aldersgruppen fra 50-60 årige hvor 63 deltagere deltog, lykkedes Søren Johnsen at gå hele vejen til tops, og det er værd at bemærke - Johnsen er bestemt ikke kommet sovende til denne succes.

Træning på fjorden
Der er blevet trænet flittigt op til EM - og det er foregået på hjemmebanen, fjorden ved Skive sejlklub. Fjorden minder om de samme forhold, som på en sø, og det helt specielle for Søren, er at han jo netop har sejles fjorden tynd, siden han som 5-6-årig satte sig i en jolle for første gang.

Træningen fortsatte lokalt på søen ved Müritz, inden EM for alvor gik i gang sidste onsdag, hvor Sørens mange årige jolle-erfaring også skulle vise sit værd - ethvert vindspring blev udnyttet på bedst mulig vis.

Black Flag!
Det hele så sort ud efter stævnets fjerde sejlads, hvor Søren Johnsen blev noteret for en såkaldt 'overtrådt' - altså sort-flag diskvalificeret, og nu var gode råd dyre. Den efterfølgende høring om morgenen på tredjedagen forsinkede Johnsen på vandet, men gode hjælpere på land - blandt andre, en tysk coach, hjalp Skivboen - og hele miseren, var blot med til at tænde ekstra op under Johnsen.

Det hele mundede ud i en magtdemonstration af de helt store. To prikker sluttede den nykårede europamester af med, og så var det ligesom sat på plads. Men, det var også hvad der skulle til, for Søren Johnsen sluttede a point med nummer to fra Polen, Damian Sieczkowski.

Flot ceremoni

Efter stævnet blev der afholdt en meget flot medalje-ceremoni, med parade gennem Röbel - Müritz, fra sejlklubben til byens rådhustorv. Det var samtidig åbningsceremonien for EM Youth, som startede i går søndag.

De næste dage fortsætter Søren Johnsen så træningen - denne gang i Kaløvig Bådelaug op til DM i Fåborg – som afvikles den sidste weekend i august, og herefter fortsættes træningen frem mod VM 2023, som afholdes i Vallensbæk.


Galleri









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *