fbpx

J/70: Kapsejlads krise - hvilken krise? DM rykker helt vildt...

Inkluder i Newsletter: Ja

Der er en fælles opfattelse blandt mange af de aktive og kapsejladsarrangerende klubber, at det i år er ekstra svært at få sejlerne til at tilmelde sig stævnerne. Her på redaktionen har vi da også kendskab til flere stævner som er blevet aflyst, og antalle på dem som har været gennemført har været vigende. 

Heldigvis ser det ud til nu at vende og alle bryllupperne og de 41- og 52 års-fødselsdagsfester, der har hængt i Corona-nettet i 20 og 21 nu er afviklet. I hvert fald har KAS Racing og J70 Class Denmark nu mere end to måneder før DM i København allerede fået over 30 tilmeldinger.

Verdens bedste vender tilbage
KAS Racing-chef Mette Louise Jepsen fortæller: - Vi vil gerne fortsætte det høje niveau fra påskens træningslejr hvor vi samlede 25 besætninger fra Danmark og Sverige. Derfor skruer vi op for hyggen, den gode stemning og ikke mindst for kvaliteten af det sejladsmæssige. Ud over vi gerne vil lave den perfekte afvikling af stævnet med bla. tune-up fredag, topper vi det med suveræn stævne-coaching, gode råd, tips og tricks. Verdens bedste J70-sejler, Italienske Claudia Rossi kommer igen til KAS og vil før sejladserne give gode råd og vejledning og hun vil være på vandet under hele stævnet så alle kan komme forbi til en snak. Hertil vil der være de-brief med billeder og video så alle kommer lidt klogere hjem fra mesterskabet.

J/70-klubben er også involveret i stævnet og holder fredag aften en Sailor-Workshop, hvor klassens bestyrelse i fællesskab med sejlerne vil planlægge sæson 2023 og finder en fælles retning, så̊ alle får lyst til at deltage i endnu flere stævner. Lørdag aften er der generalforsamling i klasse-organisationen hvor man kan gøre sin stemme til kende, og høre om året der er gået og ikke mindst om året der kommer. Der er også̊ mulighed for at blive valgt ind i bestyrelsen og gøre en aktiv forskel for klassen.

J/70-klassen er klart den mest aktive klasse i Danmark og rummer nærmest alle typer af kapsejlere. Derfor indlægges der forskellige præmier og titler ind i stævnet til blandt andet de klubbåde, der deltager i DM. De forskellige klasser vil er:

▪ J/70 – Privatejede / Klubejede både uden bundmaling.
▪ Club/70 – Klubejede både med bundmaling.
▪ Der vil være præmier til de tre første DM-vindere og til de tre første Club/70-vindere.

Hertil vil også være præmie til bedste WOW-, Youngster- og Blue Brother-besætninger.

Formanden for KAS Klubliv Charlotte Andersen fortæller videre: - Sejlerne stiller i dag store krav til stævnerne og der skal være mere end bare sejlads. Derfor har vi også gjort ekstra ud af hyggen og forplejning. Der serveres en let middag fredag, der er fuld forplejning med morgenmad og frokost og når sejlerne kommer ind lørdag er der moleøl og livemusik. Efter den store festmiddag lørdag aften kommer der DJ og baren åbnes så hyggen kan fortsættes … og det hele er inkl. i prisen.

Den ambitiøse Københavnerklub håber at deltagerantallet kommer på den anden side af 40 deltagende både, og ser meget gerne, der også kommer både fra de andre nordiske lande og Tyskland. Derfor er klubben i tæt kontakt med de andre landes klasseorganisationer, så det gode budskab spredes og samarbejdet klubberne imellem intensiveres.

I den forbindelse er der indgået et samarbejde med Sejlsportsligaen og Sailing Innovation Lab, således det er muligt at leje en båd til stævnet. På den måde kan man bare hoppe i bilen og uden meget besvær sejle DM i en næsten ny J70’er.

Bedre bliver det vist ikke … eller jo det gør det, for hvis man tilmelder sig inden den 15. august, så deltager man i konkurrence om SAIL GP-billetter til hele teamet.

I kan læse mere om stævnet og tilmelde jer på Manage2sail lige her.