fbpx

EM 29er dag4: Optimale forhold skabte rokering i tabellen

Inkluder i Newsletter: Ja

Søndag blev de mange deltagere delt i guld- sølv- og bronze felter, og den forholdsvis svage og til tider springende vind, var skiftet ud med en mere frisk en af slagsen - ja faktisk var der tale om optimale 15 knobs vind (7-8 m/s, red.) og bølger fra syd, som nævnt - optimale forhold for en 29er.

Disse forhold glædede de spanske sejlere Mateo og Simon Codoñer Alemany: "Vi pressede meget, hvilket var godt! Det var svært i dag, fordi hele feltet er godt sejlende, nu hvor vi er delt op i de finalefelter. Vi havde god træning i Balis for nogle måneder siden, hvor vi havde samme vindforhold, så det har været en normal dag for os."

Nyt hold i den gule trøje
Det newzealandske team med George Lee Rush og Seb Menzies vandt dagen med en imponerende serie på 1, 1, 2, og de er nu i spidsen i EM. Tom Goron og Mael Clochard fra Frankrig formåede at forbedre sig til en - indtil videre samlet andenplads, og de er samtidig noteret som det bedste U-17 hold.

De danske forsvarende europamestre, brødrene Jens-Christian og Jens-Philip Dehn Toftehøj måtte tage til takke med et par placeringer lidt nede af listen, og fik dermed lidt flere point i banken - ligger nu på en samlet 3. plads, og det begynder desværre at spidse til, så der skal vireklig holdes fokus i dag mandag, og ikke mindst tirsdag, hvor stævnet sluuter, for at bevare podiepladsen.

Bedste kvindelige besætning er søstrene Sara og Isabel Momplet Baixauli fra Spanien.

 Link til den samlede resultatliste her