fbpx

EM amok - hele fire nye starter denne uge

Related Articles: EM i Aarhus: Hele 164 besætninger fra 31 lande er klar, Landsholdet klar til EM i Aarhus - sportschefen håber på en medalje, Volvo 29er EM åbnes med festlige toner og beach vibes
Inkluder i Newsletter: Ja

Det kan godt være ferieroen er ved at sænke sig rundt omkring i landet, men det gælder bestemt ikke i udvalgte sejlklubber. Siden onsdag i sidste uge, har EM i 29er været i fuld sving i Rungsted, hvor KDY som vært har over 300 unge glade sejlere på besøg - det hele startede med et brag af en åbningsceremoni, hvor der var brasiliansk samba på Rungsted Strand.

EM i tre OL klasser
I denne uge starter så EM i storebror-klassen 49er / 49erFX og Nacra17. Det er Sailing Aarhus der lægger hus til, og sejlsportscentreet er omdannet til noget der minder om VM i 2018, hvor alle OL-klasserne kiggede forbi. I dag mandag, er der åbningsceremoni, og tirsdag starter sejladserne. Her vil i omegnen af 400 sejlere give den gas, frem mod søndagens Medal Race. 

I Aarhus er der lagt op til en sejlsportsfest. Fra torsdag - sidste kvalifikationsdag, er der livemusik foran sejlsportscentret, ligesom man hver dag efter kl. 17 kan møde de danske landsholdssejlere i TORM Meeting Point. Fredag til søndag kan sejladserne følges på storskærm, og det vil være muligt at købe mad & drikke. 

Ni danske 49'ere stiller til start i det 99 båds store felt i Aarhus, og blandt disse finder vi en dansk favorit til en podieplacering. Frederik Rask og Jakob Precht som kommer fra et stævne i Kiel, hvor de var med helt fremme til Medal Race. I 49erFX, hvor 74 både har fundet vej, sejler otte både under Dannebrog. Her skal vi nok holde øje med søstrene Schmidt (Johanne & Andrea, red.) - ligesom Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby kan være et bud på en topplacering. 33 Nacra17 har fundet vej til smilets by, og her deltager kun én dansk båd. Natacha Violet Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov er at finde på startlisten.  Link til klassernes website, nederst i artiklen. 

Tidligere OL klasse
I Skovshoved står 54 Starbåde klar til at dyste om EM titlen, og dette stævne er også med KDY som vært. Den tidligere OL klasse har genvundet sin popularitet, hvilket med stor sandsynlighed hænger sammen - dels med de sejlere som findes i klassen, og det at der er blevet skabt en ‘league’ - ja Star Sailors League, som i den grad har samlet de rutinerede (læs ældre) store koryfæer i en båd som ikke bare lige tæmmes. Der bliver i den grad gået til stålet, og det kræver sin hængevest at sejle Star. 

Danske favoritter?
Selv om vi måske savner et par af klassens helt store rockstars, så kan en Jack Jennings som nykårede vinder af North American Championship ikke undgå at være favorit, ligesom vores egen Jørgen Schönherr med Markus Koy med stor sandsynlighed vil blande sig i topstriden - mens en Lars Hendriksen og Jan Eli Gravid sagtens kan betegnes som outsider til titlen. 

Et Starfelt på 54 både vil være et smukt syn på Sundet, som i denne uge ser ud til at arte sig til kapsejlads. Det klassiske sommervejr hvor et højtryk gør Øresund til en lodtrækning, ser ud til at holde sig på afstand, og der loves mellem 5 og 8 m/s - mest sidst på ugen. 

Link til EM i 49er, 49erFX og Nacra17 / Aarhus her.

Link til EM i Star / Skovshoved her. 

 

 




Seneste nyheder

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Sejlads i det nye klima






Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *