fbpx

Kiel, Europe: Casper Fink sejrer i overbevisende stil - samt flere flotte danske resultater

Inkluder i Newsletter: Ja

Casper Fink, Sønderborg Yacht Club og Simon Christoffersen, Hellerup Sejlklub sejlede begge et overbevisende Kiel Week, og endte da også på de to fornemmeste podieplaceringer ved Casper guld & Simon sølv.

Inden de kunne træde op på podiet, var der gået fire sejlads-dage, hvor det lykkedes at gennemføre sejladser på de tre af dagene. Stævnet blev altså afviklet i, det vel nærmest klassiske Kiel vejr, med en enkelt dag helt uden sejlads, og tre dage med skiftende vind 4 – 7 m/s.

Kiel Week var tilbage i sin vanteform, det være sig på land, men så sandelig også på vandet. Her var mere end 2.000 sejlere samlet til et af verdens mest præstigefyldt stævner, som samler sejlere fra hele verden. I Europajolle klassen var det danskerne som var med helt fremme i alle sejladser.

Vild præstation

Specielt Casper lynede og satte en imponerende serie, hvor hans dårligst placering var en andenplads. Så imponerende at han også blev hædret med den prestigefyldte pokal ”Kommodore-Schale”, som gives til den sejler som har Kiel weeks bedste serie. En imponerende præstation.

Også de øvrige danskere var med fremme ikke mindst Simon Christoffersen Hellerup Sejlklub, som reelt var eneste udfordre til guld, satte en serie som under normale omstændigheder ville have sikret ham podiets fornemmeste placering. Han måtte dog se sig slået af Casper, og endte derfor på den meget fine sølv podie plads.

Også den unge sejler Maria Victoria Bøggild Hellerup/Vallensbæk Sejlklub var med fremme i flere sejladser og sluttede samlet som nr. 8 i hendes første Kiel Week deltagelse. Fra Hellerup Sejlklub var også Simone Dalberg-Garde, som sluttede på 12 pladsen.

De fire sejlere er alle forhåndsudtaget til klassen Verdensmesterskab som sejler i Douarnenez i perioden 6. – 12. juli 2022. Med de fine resultater fra Kiel Week tegner det godt for sejlerne VM deltagelse.

Se de samlede resultater her.

kowo 3
Den unge sejler Maria Victoria Bøggild sluttede på en lovende 8 plads ved Kiel week 2022.

Flere flotte danske resultater fra i Kiel
Nu var det jo ikke kun Europajollerne som var i Kiel - og fra stævnets nyhedsbrev tirsdag aften, kunne vi læse om mange andre flotte resultater fra de danske sejlere.

Folkebådene afviklede deres Guldpokal, og her vandt Søren Kæstel med Erik Andersen og Alex Lindegaard om bord i et felt på mere end 50 Folkebåde. Det blev vist nok fejret med manér tirsdag aften - en populær pokal overrakt til en populær besætning, det skaber helt automatisk godt humør. 

I OK-jolle sejlede Bo Petersen en andenplads hjem, i et tæt opgør om førstepladsen med en af de evige rivaler, André Budzien fra Tyskland - ligesom Søren Dulon Andreasen med få point nappede førstepladsen i Contender foran landsmanden Armbrust, begge danskere var pænt foran mummer tre.

 siegerehrung folkeboot den873 kaestel sascha klahn
Søren Kæstel med besætning og den eftertragtede Folkebåd Guldpokal. Foto: Sascha Klahn / Kieler Woche


Galleri









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *