fbpx

SRSW: Søvn, sejlads og skarpe hjerneceller

Inkluder i Newsletter: Ja

Nåede du ikke at være med på Sjælland Rundt Sailing Weeks digitale foredrag forleden - ja, så er der endnu to oplagte muligheder.

Trænger du til noget interessant at høre under køreturen eller på din gåtur ned til havnen, er det oplagt at tune ind på dette link, (eksternt link, red.) så kommer du ind på den podcast, vi har lagt ud i samarbejde med Vindøjet og psykolog Robert Benjamin Andersen. Du kan også møde op på Nordhavnen i Helsingør, og høre foredraget live den 15. juni kl 17. Led efter Race Village.

Nytænkning
Sjælland Rundt har ved dette års SRSW tænkt nyt. Med på programmet er også foredrag om det at kunne præstere - uden alt for meget søvn!

En Sjælland Rundt-præstation er sjældent med mange timer med lukkede øjne. Man vågner i tide og utide. En skæv sø. Et sejl, der slår. En tørn, der kalder.

Kapsejlads er udover godt sømandskab også en krævende fysiologisk disciplin hvor opmærksomheden må strækkes lang udover den normale søvnrytme over flere døgn. Sjælland Rundt Sailing Week har lavet en aftale med psykolog Robert Benjamin Andersen om to foredrag om netop søvn og performance i forbindelse med sejladser.

I dette foredrag fortæller psykolog Robert Benjamin Andersen om konsekvensen af søvnmangel og teknikker og principper for at modvirke de negative konsekvenser så godt som muligt.

Robert har beskæftiget sig med søvn i sin praksis de seneste fem år, og har tidligere arbejdet med idrætspsykolog og beredskabspsykologi. Han har 17 års erfaring som psykolog i både større offentlige og private virksomheder, og som selvstændig.

Visionen for de næste fem år
”Vores vision for Sjælland Rundt Sailing Week er at skabe en begivenhed, som er mere end sejlads. Sejladsen er selvsagt helt central, men vi ønsker også at inspirere vores deltagere. Derfor har v i år gjort os umage med at skabe en ”Race Village”, hvor vores sponsorer og partnere kan vise, det ypperste de har”, fortæller næstformand i Helsingør Sejlklub Erik Stannow.

Foredraget om at inddrage foredrag om relevante emner for sejlere søvn er også en nyskabelse: Erik Stannow slutter:  ”2022 er år et i vores fem-års-plan. Man kan sagtens forestille sig flere foredrag om sejler relevante emner i de næste års SRSW.”

Se i øvrigt Sjælland Rundt Sailing Week´s fulde program her.