Det er måske Danmarks mest populære sejlads, og pladsen i Ballen Havn, samt ved festen lørdag aften skaber en begrænsning, så AFI 2Star som regel kan melde ‘udsolgt’ på ganske få minutter.
Selv om Aarhus Sejlklub, som står for det populære arrangement, har gjort alt for at få så mange med som muligt, og op til flere gange kunne tilbyde flere startnumre, ja så bliver de revet væk som varm brød hos bageren søndag morgen.
Genialt enkelt - ganske enkelt genialt
For nye læsere, så kan vi ganske kort beskrive denne sejlads som en - ja to-mands-sejlads, deraf navnet AFI 2Star - med start fra Aarhus, hvor første etape går til Samsø. Efter måltagning hygges der med festmiddag om aftenen, hvorefter det går retur søndag - faktisk ganske enkelt, og er det ikke også ofte det enkelte der er mest genialt.
Ønsker du at deltage, så skal du altså sikrer dig en Internetforbindelse, og den skal være hurtigere end det gamle 56k modem, og så skal du sidde klar søndag den 27. februar kl. 12.
Hvis du vil forberede dig rigtig godt, så får du lige linket til tilmeldingen her.
Og hvis du vil vide med om denne populære sejlads, så kan du læse ‘alt om’ AFI 2Star på Aarhus Sejlklubs website her.
God fornøjelse.