fbpx

Lær navnet, SSL Gold Cup - det kommer du nemlig til at høre mere om...

Inspireret af fodboldens VM, og tennis-verdens ATP rangliste, så har Star Sailing Leaque født ideen med én samlet rangliste over sejlere på verdensplan. Det er ud fra denne rangliste, at man hvert andet år ønsker at samle de absolut bedste topsejlere, i en SSL Gold Cup finale. 

Der findes to ranglister, en for skippere og en for crew. Sejlerne samler - via et sindrigt system, point sammen gennem sejladser verden over. OL-guld giver naturligvis flest point, mens den lokale aftenmatch giver knapt så mange. 

Skipperne for de enkelte teams er udpeget af ‘serien’ - og de enkelte sejlere skal spørges i den rækkefølge de fremstår på ranglisten som. Hvis de er forhindret, eller ikke har lyst, så går deres plads videre til næste ‘landsmand’ på ranglisten. 

Der sejles i det kendte Liga-format, korte sejladser tæt under land, med få både på linjen - og det er RC44'eren man har støvet af, og smidt en piv fræk guld-folio på til formålet. 

Høghens dream team
I selve SSL Gold Cuppen, sejles der 8.-dels, kvart- semi- og finaler, og for en kort bemærkning, så kan vi da godt lige nævne, at Jonas Høgh Christensen som Team-Captain, også har sine tanker om hans dream team på plads.

Til Bådmagasinet udtaler Høgh-Christensen - "Jeg har Anne Marie Rindom på roret, Jonas Warrer på taktikken, mig selv på storsejlet og Katja Salvskov på spileren, så håber jeg at få Kamp, Kirketerp og Hviid med samt Lin og C.P - der også har ‘kvallet’ via ranglisten. Det vil være et super stærkt hold og måske de bedste sejlere vi har skabt de seneste 10-15 år."

Det er tanken at det er skipper som styrer - men Jonas Høgh-Christensen har andre planer, "de fleste steder er kaptajnen rorsmand/kvinde men jeg mener dette er en oplagt mulighed for at give stafetten videre til de største stjerner i dag, og Jonas fortsætter, vi havde frafald til testeventen i Schweiz, så der kom et par unge talenter - og en enkelt garvet ræv med. Jeg brækkede fingeren til SailGP weekenden inden, så måtte desværre selv stå af båden, slutter Jonas Høgh-Christensen.

Grandson i Schweiz lagde vand til den tredje testevent, som der kom en fin video ud af, hvor vi i glimt kan se det danske 'landshold' sejle sig til en samlet sjetteplads. 

I galleriet herunder kan du se, hvordan man samler point sammen til ranglisten - ganske omfattende system, som man nok lige skal bruge mere end et minut på at sætte sig ind i.


Galleri