fbpx

Triforks genistreg sikrer dem solid føring - se video...   

Inkluder i Newsletter: Ja

Den danske VO70 Trifork, med skipper Bouwe Bekking (ifl. deltagerlisten Jens Dolmer, red.) buldrer af sted som førende IRC båd i RORC Transatlantic Race - en sejlads som startede 8. januar fra Lanzarote, og efter lidt mærkerundinger ved de Kanariske Øer, gælder strækningen over Atlanten, med ankomst til Granada.

En navigations-udfordring mødte deltagerne umiddelbart efter de forlod de Kanariske øer - et lavtryk skulle passeres, enten nord - eller syd om. Her valgte Trifork, ikke kun den nordlige rute, men gik også længst mod nord af de både som valgte den vej, og det viser sig nu i den grad at have givet pote.

Flerskrog i front
Ud over de tre 70-fods som kæmper om Line Honous med PowePlay og skipper Peter Cunningham i spids, så sejler Comanche - den 100-fods store Maxi-racer også med fremme, men på en noget sydligere kurs end Trifork.

Lige nu, her onsdag formiddag kl. 10, har Trifork - som udover Bouwe Bekking også har Jens Dolmer, Aarhus-sejlerne Klaes Meier-Andersen og Søren Wiegand Kristensen og bådens ejer Jørn Larsen med om bord, en solid IRC-føring på over 500 sømil. Trifork har 1.640 sømil til mål, nummer to i IRC-løbet, Jangada har 2.190 'hjem'. Line Honours blandt enkelt-skrogs-bådene bliver der dog næppe tale om, her vil Comanche kommer først, men en to'er over linjen, og en IRC-sejr, vil bestemt også give genlyd...


Galleri