fbpx

TJV: Døgn 10 - fortsat intet afgjort 

Related Articles: TJV // 5. døgn: Class 40 feltet knækket - det samme er et par master..., TJV: "Vem kan segla förutan vind"? , TJV: Førende Open 60 mister masten
Inkluder i Newsletter: Ja
De kommende to dage ser ud til at blive afgørende i tre ud af de fire klasser, der dystes i, i den stjernespækkede Transat Jaques Vabre. Ikke helt unormalt for vores sport, kan vejret spille den afgørende rolle. 
 
Vi har taget hul på døgn 10 i Transat Jaques Vabre, TJV, som fortsat må betegnes som en letvejrssejlads. De forreste Ultime trimaraner har i skrivende stund 3300 sømil til mål. I IMOCA klassen har de førende 2900 sømil ind, Ocean50 har 2350 mens Class 40 har 2400 sømil til målet. Du kan læse om de forskellige baner i en artikel vi tidligere har publiceret på Bådmagasinet her
 
Skiftende føring
I IMOCA 60 klassen fortsætter tre både med at dominere, men indbyrdes skifter stillingen løbende. Det er LinkedOut, Charal og Apivia. Disse tre har et hul på 140 sømil til de nærmeste forfølgere. De førende forventes at nå kalmebæltet sidste på dagen i dag onsdag, og de kan se frem til en passage der udvikler sig mere og mere komplikeret. Bådene vil ramme bæltet mod øst hvorefter de kommer til at sejle en form for slalom mellem squalls og helt vinddøde områder. Det tegner til mindst at tage 36 timer at komme igennem for IMOCAerne. 
 
Komfortabel føring
Ultime bådene føres fortsat af Edmond de Rothchild som har et forspring på 300 sømil til Banque Populaire XI. Den førende båd forventes at runde et virtuelt banemærke i form af et waypoint nord for Trinidad. Hvorefter det går nord på mod Matinique. Franck Cammas siger at selvom 300 sømil er en komfortabel føring så er det ikke meget når konkurrenter også sejler knap 30 knob. Så det gælder om at holde koncentrationen og udgå uheld. 
 

Er de ude?
I Ocean50 klassen er de førende på papiret ude af Kalmebæltet. De sejler knap 20 knob, men de er selv i tvivl om, om de vitterlig er ude. Således er det fordi de førende, på en mere vestlig kurs i går, tilsynelandene var ude i fri vind, men røg efter nogle timer i et nyt vindhul, som betød at de mistede 100 sømil, hvorefter der igen blev samling blandt de forreste. Sam Goodchild fra båden Leydon, der lige nu ligger nummer fire, 135 sømil efter den førende Primonial, udtalte tidligere i dag at han først føler at de er ude af Kalmebæltet når de har passeret øen Fernando de Norronha som er det sydligste rundingspunkt på denne bane. 

Var alligevel ikke delt i to
I den mindste klasse - Class 40 er de forreste både ved at nærme sig Cap Verde. De skal runde øen Sal som de skal have om styrbord inden de går på tværs af Atlanten mod Martinique. Bådene er i let vind og sådan ser det ud til at fortsætte de kommende 24 timer - mindst. Vi skrev tidligere at feltet var knækket definitivt. Men intet er definitivt på en så lang havkapsejlads som TJV. For nu viser det sig at føregruppen, der består af bådene Redman, Volvo og Edenred er blevet hentet af forfølgerne og afstanden mellem de første 5 er under 50 sømil, mens afstand fra nummer 1 til 10 er 116 sømil. I føregruppen forventer man, at forspringet vil forsvinde helt med den lette vejrudsigt for de kommende døgn.   









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *