fbpx

Ingen slinger i valsen - der sejles også DH-DM næste år

Inkluder i Newsletter: Ja

 Arrangørerne bag DH-DM har evalueret på årets stævne og toner rent flag: ”Selvfølgelig skal vi holde et DH-DM i 2022” - og med datoen fastlagt til den 26. – 28. august - er Juelsminde igen klar til eventet.

Styregruppen for DH-DM bestående af medlemmer fra Juelsminde, Snaptun og Horsens Sejlklubber, har sammen med Unionen traditionen tro afholdt et evalueringsmøde ovenpå årets stævne.

Et fast punkt på agendaen er, om eventet skal gentages. ”Selv om vi er superglade for at afvikle eventet er det ingen hemmelighed, at afviklingen trækker store veksler på arrangørerne og ikke mindst på alle vores frivillige. Det er derfor yderst vigtigt at vi sikrer os fuld opbakning hele vejen rundt. Heldigvis var der ingen slinger i valsen – godt hjulpet på vej af alle de positive tilkendegivelser vi har fået fra sejlerne har alle klubber inklusiv Dansk Sejlunion tonet rent flag og grundlaget for DH-DM 2022 er derfor på plads” siger eventlederen.

Stævneledelsen gør en dyd ud af at få feedback fra sejlerne med henblik på at optimere stævnet løbende, og også i år er der kommet gode input. Lene Holm, stævneleder fra Juelsminde Sejlklub uddyber: ”Vi har bedt alle sejlere om feedback, og har fået rigtig mange gode svar. En af de gennemgående ting var, at sejlerne savnede det store festtelt, som vi i år måtte undvære på grund af risikoen for Corona. Det vil vi arbejde på at få tilbage næste år. Et andet emne som blev flittigt kommenteret, var det nye format på distancesejladserne – her var tilbagemeldingerne langt overvejende positive, men vi har fået et par gode ideer til hvad vi kan gøre endnu bedre næste år – også det kommer vi til at arbejde med i den næste periode” afslutter stævnelederen. Hvad de gode ideer lige går ud på, løftes der ikke lige sløret for.

Styregruppen har også for 2022 sat et loft på 60 både til eventet og forventer, at tilmeldingen åbnes medio marts 2022.

dh dm brøgger 
Sejlerne savnede blandt andet det store festtelt - det var en de gennemgående ting arrangørerne blev opmærksomme på, efter evalueringen. De arbejder på at få det tilbage i 2022. Foto: Peter Brøgger









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *