fbpx

Flotte danske 'halvlegs' resultater i udlandet

Inkluder i Newsletter: Ja

To store stævner er i gang denne weekend, hvor vi befinder os i hver sin ende af den teknologisk og økonomiske scala.

I Porto Cervo på Sardinien sejles der finale i Liga-sejlads, hvor KDY og Bandholm er de to klubber som repræsenterer den danske Sejlsportsliga, og i Cadiz flyver de højteknologiske F50’ere rundt med Team Rockwool, som én af de otte deltagere.

Hvis vi lige lader fokus blive på SailGP og Sehested & Co. - så havde de helt klart en af de bedre dage i serien, og indtager en delt tredjeplads efter tre sejladser. Et lille kiks med timingen ved starten i første sejlads kostede dagens tunge placering som sekser, men den blev fulgt op af to flotte tredjepladser, som bringer det danske team op på 15 point - det samme som Great Britain og Sir Ben Ainslie. På femtepladsen ligger Spanien og Phil Robertson med 14 point, så der er virkelig tæt kamp om den forjættede tredjeplads, der vil bringe teamet på denne, i finalen. 

Fremme ser det lidt ud som om Australia med Tom Slingsby og USA med Jimmy Spithill er ‘stukket’ og har besluttet sig for at sejle finale senere i dag - Slingsby fører med 19, foran Spithill der er noteret for 18.

Der sejles to sejladser søndag - inden finalen, hvor top-3 kæmper om titlen i Cadiz.

Et omdiskuteret format
Vinden drillede endnu en gang SailGP arrangørerne som vi så det i Aarhus. Banerne blev afkortet, og afsluttet efter 15 minutters sejlads, hvor det som seer kan være meget svært at vide, hvem er taget i mål hvor(når) - en meget omdiskuteret måde at gøre det på, hvor der på de sociale medier findes ligeså mange der holder af formatet, mens mange mener det handler FOR meget om at tækkes TV og deres dollars-magt, frem for det sportslige.

De første både kan være gået i mål - men når tiden, altså de 15 minutter er gået/udløbet, så 'spoles der tilbage' til sidste mærkerunding, og det vil være den placering, som de enkelte der ikke er kommet i mål, bliver noteret for. Da TV ikke har fokus på bådene 'nede i sækken' - så har man som seer ikke en kinamands chance for at vide hvem der slutter hvor - men er blot henvist til 'resultatlisten' når denne er opdateret. 

Liga i Porto Servo
Lidt mere nede på jorden, eller skal vi sige vandet - på god gammeldaws manér med køl og ror, sejles der Sailing Champions League i J/70, hvor 29 teams fra de lokale Sejlsportsliga’er dyster om at blive bedste sejlklub ‘over all’. 

KDY er med helt fremme. Efter otte Flights befinder de sig på den befriende fjerdeplads, der lige præcis giver adgang til finalen, men der mangler endnu at blive sejlet to søndag - og det er lige nøjagtig så tæt om det kan blive. Et sølle point skiller fra nummer to & tre som er noteret med 22 point, mens KDY har 23, fulgt op af to tyske klubber med 24 point. På en flot niendeplads har Bandholm samlet 27 point sammen - intet er afgjort, det kan gå begge veje for de to danske teams. 

I vores artikel fra igår, finder du Liveudsendelsen fra finalen i Porto Servo, mens du skal forbi TV2 SportX, hvis du vil opleve SailGP fra Cadiz - eller benytte den formidable SailGP App.

Her på Bådmagasinet følger vi naturligvis op, når denne super-sail-sunday er afgjort, stay tuned…

scl bandholm
Årets Sailing Champions League var de første dage præget af luft - så meget af der ikke blev sejlet på førstedagen. Her team Bandholm med godt tryk på grejet. Foto: Sailing Energy / Sailing Champions League