fbpx

Nyt banekoncept til Finnjolle-stævne

Inkluder i Newsletter: Ja

Finnjollerne sejlede Polyester Cup i den forgangne weekend. Vejret i Kastrup var råt, og der var en del kæntringer i det friske vejr.

– Vi fik sejlet et rigtig godt stævne i Kastrup i weekenden. Kastrup Sejlklub, med deres kompetente team på vand og land, gør det bare altid godt. Og de mestrer de ofte meget udfordrende vinde i området, fortæller Finnjollesejler, Michael Staal og fortsætter: Vi havde en del kæntringer i den friske vind i Kastrup – og på begge dage. I alt gennemførte vi 8 sejladser og var godt brugte bagefter.

Nyt banekoncept
Banelederteamet videreførte en idé, som Finnjolleklubben testede sidste år. Der blev lagt 3 krydsmærker ud i 3 forskellige farver. 2 minutter før start beslutter og signalerer banelederen hvilket krydsmærke der skal sejles på.

– Fordelen er, at vi ikke behøver vente på, at en mærkebåd får lagt mærket om efter vindspringene. Og de var også i år betragtelige på 40 grader (+/- 20 grader). Det gælder om at læse vindretning og -styrke og strøm, og oveni dette din taktik i forhold til kapsejladsfeltet, siger Michael Staal, der fik en 4.plads til stævnet.

polyester finnjolle img 7111
Krydsmærket var søndag placeret 200 meter fra den Blå Planet og det nye byggeri ved Scandiport. Spændene vindforhold! Foto: Lars Darling

Hemmeligt våben
Otto Strandvig tog fat hvor han slap sidste år, og vandt i pæn stil foran Christian Gunni. Christian har været på gæstevisit i Finnjollen før, men i år har vi glæde af ham i længere tid, da han også stiller op til DM og Finn Masters. Planen er, at han til Masters stiller op med et hemmeligt våben i form af en ældre og renoveret jolle!

– Der er også stor aktivitet på den svenske side af sundet, og seks svenske venner stillede op. Rigtig hyggeligt. Også den ny Finnjolle rede i Veddelev var repræsenteret med et par joller, men lokalt er der over 10 joller i Veddelev, der jævnligt sejler på fjorden, fortæller Staal.

En fintælling af Finnjolleklubbens medlemstal viser, at de er ved at passere 50 medlemmer.
– Det er aldrig sket før. Og det afspejles i tilmeldingen til Finn Masters. Der er pt 23 danske tilmeldinger! slutter Michael Staal.

polyestercup finn









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *