fbpx

OL 2024: Hvad skal vi sejle i?

Inkluder i Newsletter: Ja

Op til World Sailings årlige møde, der i år holdes i Sarasota, USA holder de fem nordiske lande og de tre baltiske lande møde i Reykjavik lige nu, for at finde en fælles holdning til ca. 200 forslag der skal behandles på Sarasota-mødet. Et af punkterne er at vælge enmandsjolle til OL i 2024.

Der bliver nok at se til, for de delegerede til World Sailings årlige møde. Bl.a. skal der kigges på, hvilke både der skal vælges til OL i 2024. Der er mange lande der har deres særinteresser og skjulte dagordener, derfor bliver mødet i år særlig spændende.

En-mandsjoller

Fire både er blevet fundet egnede til at gå videre til testfasen som er en del af evalueringsprocessen for mænds og kvinders enmands-joller til Olympiske Lege i Paris 2024.

World Sailing modtog otte kvalificerede bud, og efter en procedure godkendt ved Mid-Year Meeting i 2018, er følgende fire både fundet egnede, og vil blive sendt videre til World Sailing's Council på 2018 års konference (i alfabetisk rækkefølge).

  • D-Zero, præsenteret af Devotti Sailing s.r.o.
  • Laser Standard og Laser Radial, præsenteret af ILCA
  • Melges 14, præsenteret af Melges Boat Works Inc., NELO og Mackay Boats Ltd.
  • RS Aero, præsenteret af RS Sailing.

Otte jolleproducenter gav bud

World Sailing modtog otte bud, og D-Zero, Laser Standard og Laser Radial, Melges 14 og RS Aero blev fundet egnede som dem, der afspejler de tekniske kriterier til en OL-jolle: En enkel båd, der er let at sejle og en enkeltskrogsbåd med forskellige rigstørrelser til mandlige, kvindelige og ungdomssejlere.

Efter forsøg og evaluering bliver der aflagt en rapport til World Sailing Equipment Committee, som derefter vil fremsætte en henstilling til Rådet om det endelige udvalg af udstyr.

Kamp om pladserne

Også 470-jollen og Finn-jollen kæmper for at få ændret beslutningen om, at de er ude til OL 2024. Alt i alt er der ikke noget der er 100% afgjort endnu, da de forskellige lande og interessenter kæmper indædt for at bevare deres favoritklasse til OL.

Dansk Sejlunion byder ind

Dansk Sejlunion har givet sit input til processen, og følgende forslag er blevet præsenteret:

  • Bud på klasser
  • Nyt format til Medalrace
  • Nyt format for enkeltmandsjoller, der kan sejle i et mixet felt.

Sverige er også kommet et forslag, der indebærer et udskilningsløb med ottendedelsfinaler, kvartfinaler etc., hvor halvdelen af feltet skilles fra i hver finalesejlads

I et nyhedsbrev fra september skriver præsident for World Sailing, Kim Andersen:

I lyset af det årlige møde skal Rådet træffe nogle meget vigtige beslutninger om udstyr til OL 2024 i Paris. Den igangværende proces og de forskellige trin er blevet drøftet med forskellige interessenter, især IOC (den olympiske komite) på forskellige møder og lejligheder. Under besøget af IOC-præsidenten og forskellige IOC-medlemmer i Aarhus blev der modtaget positive tilbagemeldinger fra deres samtaler med vores sejlere, med hensyn til ligestilling mellem køn og blandet sejlads for at komme i kontakt med unge og tiltrække flere deltagere.

World Sailings årlige møde holdes i Saraosota, Florida, USA fra d. 27. oktober til d. 4. november 2018.









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *