fbpx

Aarhus klar til U23 Finnjolle VM

Inkluder i Newsletter: Ja

Efter et par mislykket starter døde vinden fuldstændig, og gårsdagen træningssejladser ved U23 Finnjolle, også kendt som Finn Silver Cup, måtte aflyses. Sejlene måtte derefter sætte kursen mod havnen i Kaløvig ved Studstrup i Aarhus.  

Tidligere på dagen blev stævnet officielt åbnet ved en cermoni på havnen. Lars Illum Stachelhaus udtalte i den forbindelse: "Set med Verdens øjne, så er Aarhus en meget lille by. Set med vores egne øjne, så er vi den mindste storby i Verden. Kaløvig er en af de største sejlklubber i Danmark, og klubben har en lang tradtion, når man taler om at udvikle olympiske sejlere. På en typisk hverdag er her mere end 100 drenge og piger, der bruger deres eftermiddage, aftener og weekender på at blive som jer, der er til stede her - de bedste sejlere i verden".

13533046 10153741362342634 8881688435752202896 n

"Det er vores håb, at vores fokus på jer som sejlere, vil give jer lyst til at komme tilbage i de kommende år. I 2018 skal Aarhus jo være værter for ISAF's VM for samtlige af de olympiske klasser. Siden 1866, som er årstallet for det første internationale stævne i Aarhus, er det blevet en tradtion regelmæssigt at byde sejlere fra hele verden velkommen til byen. I år er ingen undtagelse. Vi har set frem til at kunne byde jer velkommen til vores lille hyggelig havn".

Aarhus - den rigtige kombination

Corinne McKenzie, administrende direktør for Finnjolle klassen udtalte ved åbningen: "Jeg synes, det er vigtigt at være her i Danmark, hvor der er en lang tradition for at sejle Finnjolle. Her er så meget viden, og det at være i en klub, der er så venlig, professionel og familieorienteret - det er for os den perfekte kombination. Vi føler os hjemme og ved, at der bliver set efter os".

"En af grundene til, at vi har valgt at komme til Aarhus, er at give sejlerne deres første erfaring med forholdene på Aarhus Bugten, der jo danner rammen om World Sailing Championship i 2018. Det bliver også det første olympiske kvalifikationsstævne til legene i Tokyo. Jeg ved, at dette er et benchmark i alles tanker for tiden. Nogle sejlere er fokuserede på Rio, men Tokyo er virkelig, hvad de fleste unge sejlere sigter efter og dette er det første skridt i den retning", sluttede Corinne McKenzie.

13567121 10153741362592634 8109019059358804288 n

Det blev ikke til en eneste træningssejlads i går på Aarhus Bugten.

Arrangørerne valgte at udskyde træningssejladsen til klokken 15.00. Men desværre var vejret ikke rigtig samarbejdsvillig - store og tunge skyer blev ved med at dukke op. Første start blev afbrudt efter en større vinddrejning - og ligeledes anden start. Ved tredje start manglede man vind, og arrangørerne valgte herefter helt at aflyse dagens sejladser.

Første sejlads ved U23 VM forventes at blive skudt i gang i dag klokken 12.00. Herefter sejles der til og med fredag. Mens finalen forventes at blive sejlet på lørdag.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *