fbpx

Gyser i Singapore

I dag gik det løs i Singapore for det danske Extreme Sailing Team, og det var en ren gyser i den første sejladser, hvor det lignede teamet ville forsætte, hvor de slap i Oman. Vinden aftog og fanden tog ved de danske drenge, der i dagens afsluttende sejladser var med i kampen om førstepladsen.

Jes Gram-Hansen: "I sidste sejlads rundede vi topmærket kort efter den førende båd Alinghi. Vi havde større fart og mere tryk bag fra, men kunne ikke passere og forsøgte et split for at angribe mod målstregen. Det så lovende ud, men kort før målstregen tabte vi vindtryk og blev overhalet bagfra lige på målstregen."

Ved middagstid i Singapore blæste det 8 knob over Marina Bay, Team RedBull var ude med gæster, der stod på wakeboard efter Extreme 40'en. Første start var sat til klokken 15.00 SGT, men vinden droppede markant. Teamet scorede 25 point i dagens 4 sejladser og ligger nu samlet 6 i Singapore.

I sidste sejlads tabte Gram-Hansen og teamet kampen om førstepladsen til det mere erfarne Alinghi team, og endnu to konkurrenter strøg forbi på målstrengen. Dermed sluttede dagen med en 4 plads for holdet. I morgen starter sejladserne klokken 09.00 SGT og forsætter til sent ud på eftermiddagen.

Rasmus Køstner: "Det var svært i dag på grund af de store trykforskelle mellem skyskraberne. Vi forbedrede os markant i løbet af dagen, og jeg føler vi er på rette spor. Det vigtig vi snart kan være med også i lette vindforhold. Som taktikker har jeg ændret strategien konstant i dag, men det handler om at vælge den løsning, teamet har størst tillid til, og derfra gøre alt at for at eksekvere på strategien."

Det lykkedes ellers det danske team at bryde succesfuldt fri af feltet flere gange i løbet af dagens sejladser, dog ikke alle teams havde succes med at søge frie spor. GAC Pindar var det mest dramatiske eksempel. GAC Pindar førte markant dagens tredje sejlads, men blev fanget i et vindhul kun 100 meter før sidste topmærke. De måtte se hjælpeløse til mens resten af feltet sneg sig forbi på den modsatte side af banen.

1 The Wave Muscat 7 9 7 9 32

2 Alinghi,  10 4 5 10 29

3 GAC Pindar, 5 8 10 6 29

4 Realteam, 8 10 6 3 27

5 Red Bull Sailing Team 6 7 9 4 26

6 SAP, SAP Extreme Sailing Team 4 6 8 7 25

Team Korea 9 3 3 8 23

8 Invite Team Aberdeen 3 5 4 5 17