fbpx

Biltema med båd åbner i Horsens

Inkluder i Newsletter: Ja


             Biltema er efterhånden ved at være godt kendt af bådfolket, fortæller administrerende direktør Karsten Pedersen, Biltema Danmark. Mange har nemlig forespurgt på, hvornår der kommer en Biltema i nærheden, så de ikke skal brænde benzin af for at komme til Aalborg eller Odense efter billige reservedele og tilbehør. Det råder vi bod på nu for midt- og sønderjyderne, fortsætter Karsten Pedersen. Medio september er vi klar til at åbne vores nye 5.000 kvm store varehus på Høegh Guldbergs Gade, og vi glæder os til at præsentere vores store og varierede varesortiment på mere end 15.000 varenumre til hele familien – heraf godt 1.000 varenumre til bådfolket. <br />


Vi har testet Biltema-konceptet i Danmark gennem de seneste år med 3 butikker i henholdsvis Aalborg, Næstved og Odense, og hver gang vi har åbnet en ny butik, har det været en omgående succes, fortsætter Karsten Pedersen. Derfor fortsætter Biltema Danmark sin aggressive vækststrategi, der udmønter sig i flere planlagte varehuse indenfor nærmeste fremtid. Biltemas koncept, der bygger på at tilbyde et bredt sortiment for både familier og professionelle kunder til faste lave priser, har i den grad vist sig at falde i danskernes smag, konstaterer Karsten Pedersen.

Ideen bag Biltema
Sten Åke Lindholm startede Biltema for 48 år siden. Han undrede sig over, hvorfor reservedele til biler var så dyre. Han så, at bilforhandlerne ofte havde en relativ lav avance på de biler, som de solgte. Tanken var, at kunderne blev lokket til at købe bilen. Den lave avance på bilen blev derefter kompenseret ved, at man tilpassede meget højere avancer på reservedele, tilbehør og service.

Da Sten Åke studerede prissætningen på andre produkter, fandt han ud af, at der ofte var mange mellemled mellem fabrikanten og forbrugeren. Mange fabrikanter brugte mange penge på at etablere varemærker, så de kunne gøre deres produkter mere eksklusive, selvom det egentlig ikke havde noget med kvaliteten på selve produktet at gøre. Sten Åke drog den konklusion, at hvis han fjernede mellemleddene og købte ind direkte fra fabrikanterne, så kunne han sænke udsalgsprisen betydeligt.

Han formulerede den oprindelige forretningside: "At tilbyde varer af god kvalitet til en god pris", og i 1963 startede firmaet Biltema under navnet "Handelsbolaget BIL-TEMA". Forretningen var postordresalg af reservedele og tilbehør til biler.

År 1976 var omsætningen steget til ca. 25 millioner kroner og firmaet flyttede til nye egne lokaler på Torvingeområdet i Linköping.

År 1983 åbnede man det første varehus udenfor Linköping. Dette var endda uden for Sveriges grænser, nemlig i Norge. Den norske etablering blev i 1985 efterfulgt at en tilsvarende etablering i Finland.

Biltema er meget mere end reservedele
De fleste bilinteresserede ved allerede, at Biltema er en pålidelig leverandør af biltilbehør, reservedele og værktøj til både professionelle og private. Men Biltema er meget mere end det. I de seneste år er sortimentet udvidet kraftigt, og denne proces fortsætter.

Nu markedsføres Biltema som hele familiens varehus. Forretningsidéen, der startede med kvalitetsreservedele til lave priser, har også vist sig at holde på områder som værktøj, motorcykel- og bådreservedele/tilbehør, cykler og cykeltilbehør, tilbehør til computere og mobiltelefoner, malervarer, byggeredskaber, husholdningsartikler, fritidsudstyr og meget andet..

Biltema består i dag af 8 afdelinger: Bil-MC, Båd, Fritid, Hjem, Kontor/Teknik, Byggeri, Bilpleje og Værktøj.

Varehusene bliver markedsført gennem det kendte hovedkatalog på knap 500 sider. Kataloget trykkes i 14 millioner eksemplarer 2 gange om året. Ligeledes udsendes der tilbudsaviser fordelt strategisk over året.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *