fbpx

Ny flydende messe for lystbåde i Egå Marina

Inkluder i Newsletter: Ja


             Efter forårets to store indendørs bådmesser løb bådbranchen lidt tør for luft. Det fik konsekvenser for den traditionelle flydende bådudstilling, som skulle have fundet sted i Marselisborg havn. Hos Floor Marine i Egå blev den besked modtaget med forståelse. Alligevel mener man, at det er vigtigt, der bliver en flydende bådmesse.<br />


”Der kan ikke slappes af, hvis man vil begå sig i dagens bådmarked. Derfor var det nærliggende selv at tage ansvar, da vi hørte at ’Flydende Fritid’ i Marselisborg var kuldsejlet,” siger bådforhandler Michael Floor.

Planen er at skabe en bådmesse, hvor der er plads til alle, som henvender sig til det maritime miljø. Der bliver ikke tale om et stort, avanceret projekt. Arrangørerne ønsker en hyggelig og overskuelig messe, hvor folk kan prøve at sejle, se og røre såvel nye som brugte både, høre om udstyr og se på tilbehør. Det skal samtidig være gratis for publikum at komme ind på messen.

Skaber mødested
”Vi gør dette her, fordi en flydende bådmesse er med til at skabe at skabe et spændende mødested mellem alle der interesserer sig for at sejle, og alle os der har et tilbud til dem,” lyder det fra Michael Floor.

Egå Marina er et godt sted at placere messen. Dels ligger det rimelig centralt for rigtigt mange. Det er nemt at køre til, der er masser af gratis P-pladser, og der er god plads både til vands og til lands. Desuden rummer marinaen i forvejen restaurant, butikker og iskiosk. Det er med til at skabe gode rammer for messen.


Michael Floor fra Floor Marine der forhandler Bavaria-bådene står i spidsen for ny flydende bådmesse.

            <br />

Stor interesse
Allerede dagen efter Floor Marine udsendte invitationer til branchen, var der masser af tilmeldinger. ”Vi er da noget overraskede over, hvor stor interessen er. Havde vi kunnet samle en håndfuld udstillere, ville det fint opfylde vores mål, men nu ser det ud til, at der bliver temmelig mange udstillere. Det er jo fint, for det gør messen større og endnu mere spændende for publikum,” udtaler Michael Floor.

Den nye flydende bådmesse finder sted i weekenden den 2.–4. september. Man kan følge den løbende udvikling på .http://www.flydendebaadmesse.dk









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *