fbpx

Svingkøl-båd i ultra-klassen

Inkluder i Newsletter: Ja

En halv meter kortere end en Yngling. Og jo, forresten... der er et par andre forskelle også.

             At der sker noget radikalt og betydningsfuldt med udvalget af både som nu kommer på markedet, er hævet over enhver tvivl. Og at designerne har ladet sig inspirere af de både som flyver over verdenshavene i internationale kapsejladser, er også sikkert.  Det stikord som står i centrum for bådutviklingen i øjeblikket rundt om i verden, er fart. Meget mere fart end hvad enkeltskrogsbåde almindeligvis har været kendt for. Udviklingen sker blandt turbåde såvel som for såkaldte sportsbåde.<br />


Hurtigere og hurtigere
Lav vægt, stort sejlareal og stabilitet er det der skaber fart. Og jo mere du flytter grænserne, jo hurtigere går det. At der er sket en udvikling, kan den nye, hollandske CQ-6 være et vidnesbyrd om. Med sin længde på kun 5,81 meter er den for eksempel en knap halv meter kortere end den tidligere OL-båd Yngling. Men hvilken forskel!

Svingkøl
CQ-6 har svingkøl med stålblad, som styres ved hjælp af elektronik og hydraulik. Ved at trykke på en knap, tager det kun otte sekunder fra kølen er vinklet maksimalt til den ene side, til den er lige så langt ude til den anden side. Udslagene er 45 grader til hver side, og kølen vejer 200 kg. Bådens totalvægt er 485 kg.

Hydrodynamiske profiler
I tillæg til kølen har båden et let centerbord/foil som sænkes på bidevind, og som skal give båden nødvendig løft. Det siger sig selv at der også er lagt meget energi i at udstyre køl, centerbord og ror med de rigtige hydrodynamiske profiler, som skal tåle høj fart uten at stalle.

Læs mere og se båden på kryds på næste side