fbpx

Flydende bådudstilling i Svendborg

Inkluder i Newsletter: Ja

Har du en trailbar motor- eller sejlbåd kan du også under den flydende bådudstilling i Svendborg få gode råd til hvilken bil der skal trække den. Arkivfoto: Per Heegaard.

40 både i vandet, flere på land, biler på kajen og masser af udstyr – det er hvad der venter dig på Svendborg Havn i dag og morgen.

Udstillingen er i år flyttet fra Maritimt Center til inderhavnen, som Svendborg Kommune investerer millioner i at gøre mere spændende og attraktiv. Bl.a. er landets første flydende oplevelsesrum med udsigtsplatform på taget under opbygning.

I alt 19 udstillere fra Fyn stiller op med det nyeste udvalg af motorbåde, joller, gummibåde samt masser af navigationsudstyr, sikkerhedsudstyr, beklædning, informationer om uddannelse, forsikring og finansiering - og meget mere, som kan gøre livet på søen behageligt og fornøjeligt.

Tre bilforhandlere har set en værdi i at være med på kajen i år. Trailerbådsmarkedet er vokset, og derfor er der også brug for gode råd om valg af bil.

Udstillerne på ”Fyn til søs 2009” er: K-Marine, Sejler-Butikken, Havnens Marine Center, Boatlife, Bådkommissæren, Folkebådscentralen, Leif Larsen Marine, Gnisten, Palby Marine, Svendborg Yacht Værft, Garmin, Maritimt Center Svendborg, Sydfyns Sejlerskole, Svendborg Sejlerskole, Marinehjemmeværnet, Peugeot Svendborg, Care-Point Svendborg, Vestergaard/Volvo Svendborg og Svendborg Sparekasse.