KDY og DS redegør for sine synspunkter - nu med rettede links


KDY's formand fokuserer på forholdene i KDY's eget kraftcenter - men lægger ikke skjul på at han er uenig i den generelle måde, hvorpå kraftcentrene er indplaceret i DS' elitestruktur.

            Den nyligt publicerede Rambøll-rapport - om elitesportens økonomi og resultater - har fået kritikken af elitechef Michael Staals håndtering af elitesejlsport til at blusse op igen. Hvis tallene viser sig at holde bare nogenlunde vand, og dække over reelt sammenlignelige forhold i de lande der bliver omtalt, er der alvorlige vanskeligheder i vente for Dansk Sejlunion. Evalueringen er i gang, men emnet er komplekst, eftersom der, som Jonas Høgh-Christensen siger til Bådmagasinet, eksisterer en forskellig financierings-kultur omkring sporten i de forskellige lande.<br />


Åbent brev fra KDY
Mens vi venter på en vurdering af kilderne og sammensætningen af rapportens faktuelle grundlag - og mens sejlunionens debatmøde den 21. september nærmer sig - har KDY's formand Kim Andersen nu beskrevet forløbet som det ser ud fra hans stol. Det sker i et åbent brev til KDY's medlemmer, og teksten kan <LINK:6263:læses i sin helhed her>.

Gerstrøm besvarer
Dansk Sejlunions formand Carl Gerstrøm har på sin side forsøgt at besvare de spørgsmål som stilles i KDY's brev, og servere sin version af sagen og forløbet - <LINK:6264:den tekst kan du læse i sin helhed her.>

Kraftløse kraftcentre?
Kernen i sagen kan være svær at få øje på, men lige nu forsøger KDY at fokusere på vilkårene for deres kraftcenter i Rungsted, som de mener er ved at "miste sin kraft", som Andersen udtrykker det. Dette fordi kraftcenter-trænerne ikke længere har samme ansvar og kompetence som tidligere. Det medfører at grundideen med kraftcentrene svækkes: Der opstår ikke længere den samme aktivitet - der gør det attraktivt for yngre talenter at være med, og nyde godt af det der sker omkring elitesejlerne. Det var lige præcis den effekt man var ude efter, da man lavede kraftcentrene i sin tid.

Kvinde-matchrace
KDY er også kritisk til DS' håndtering af den nye OL-disciplin kvindelig matchrace: "Allerede i november 2007 blev beslutningen taget", siger Andersen. "Og først halvandet år efter forelå der er plan fra DS' side. Det er rigtigt som DS siger, at bådtypen først blev besluttet senere. Men man kunne være gået i gang allerede sidst på året i 2007, når selve disciplinen var vedtaget. Man har heller ikke benyttet sig af al den matchrace-kompetence der findes i klubberne og matchrace-centrene, og man har heller ikke gået i dialog med klubberne omkring emnet."

Kritik af håndtering
Kritikere i miljøet peger helt generelt på, at Dansk Sejlunion ikke har været i stand til at fremme elitesejlernes vilkår, så de har kunnet udvikle sig til olympiske medaljekandidater. Dette på trods af at økonomien i unionen er langt bedre end nogensinde før.

Vi har aftalt et interview med elitechef Michael Staal fredag, hvor vi vil forelægge kritikken - det vender vi tilbage med her på siderne. http://kdy.dk/news_reader.php4?uniq_id=1565
http://www.sejlsport.dk/sw38182.asp







America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd

Vendée Globe

Bossen i store problemer - måske

Kort nyt

ARC-start i dag: Sarah og Martin er på vej over Atlanten

Kort nyt

Lars Løkke tager også turen over Atlanten



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder