fbpx

Lyse udsigter for konkursramte HP 1030-ejere

Inkluder i Newsletter: Ja

Lav planingstærskel og fuld komfort - HP 1030 er en ægte moderne sportsbåd. Nu kommer den alligevel i produktion. Prisen vil ligge på omkring en million.

             Den dansk-designede (CDE Danish Marine Design, Lars Olsen og Jakob Vierø) men svenskbyggede sportsbåd HP 1030 har været ventet med spænding – båden er en letsejlet båd med fathead storsejl, bovspryd og gennaker, og frem for alt med en meget lav vægt og dermed planingstærskel. Båden er 34 fod, og er udstyret med aptering til tur. Den blev lanceret sidste år til en meget lav pris – omkring 700.000 kroner. <br />


Penge til gode
11 købere signerede en kontrakt, heriblandt 3 danskere. Men efterfølgende gik det hverken værre eller bedre, end at værftet der skulle bygge bådene gik konkurs. Køberne har forskellige beløb til gode i konkursboet – men nu er der udsigter til at de alligevel kan få leveret bådene. Hvorvidt køberne må tage et tab som følge af konkursen, og i så tilfælde hvor meget, er endnu usikkert.



            <br />

Malö og Farr
Hans Petterson, kendt som manden bag CB66, er idémand og initiativtager til projektet, og han kan nu fortælle, at byggeriet af båden er overdraget til et nyt værft. Det drejer sig om Erixon Technoyachts, som i forvejen bygger en serie semi-cruising sejllbåde designet af Farr Yacht Design. Erixon Technoyachts er desuden kendt gennem sin søstervirksomhed Technofibre, som fremstiller skrog, plugger og former for mange kendte svenske og norske værft, inklusive Malö Yachts - som i øvrigt også ejes af Erixon Technoyachts.

12-15 både inden St.Hans
”Der skal stå 12-15 både klar allerede inden St. Hans”, fortæller en entusiastisk Hans Pettersson, som har stor tiltro til kompetencen og professionaliteten hos det nye hold, der skal bygge HP 1030.

Klasseklub på vej
”Vi synes det er en positiv udvikling”, siger Keld Kofoed Nielsen, der er en af de danske købere til båden. ”Det er en fantastisk spændende båd, og på trods af problemerne glæder vi os over udsigterne til at kunne sejle i båden. Men der er meget vi ikke ved endnu, så vi må tage det som det kommer. Vi kommer til at arbejde på en for båden, men først skal vi altså i vandet, os tre her i Danmark der har en købskontrakt p.t.”



            <br />

http://www.hp1030.dk/index.php