fbpx

Gå i skole som professionel sejler

Inkluder i Newsletter: Ja

Rasmus Køstner, tv, og Peter Hansen vil opfostre danske sejlsportstalenter som professionelle sejlere med baggrund i egne erfaringer. Foto: Per Heegaard.

             Er du mellem 18 og 25 år, har du nu dit livs chance for at blive professionel sejler. Som del af et højskoleophold i Århus kan man efter sommerferie uddanne sig til en professionel karriere inden for sejlsport.<br />


Initiativtagerne, Peter Hansen og Rasmus Køstner, der henholdsvis har sejlet OL-klasser, matchrace, America’s Cup og Volvo Ocean Race, har lavet en analyse af deres egne karrierer inden for sejlsporten, som har lagt grundstenene i uddannelsen.

”Markedsføring og det økonomiske element er centralt i udviklingen som professionel sejler. Sejlsport er bundet op på selvstændighed – talenter beskæftiger sig meget tidligt i deres karriere med markedsføring,” siger Peter Hansen til Bådmagasinet.

Ud over undervisning i medier, markedsføring og fysisk træning på Idrætshøjskolen Århus vil eleverne på Sailing Academy Aarhus også have 16 timers træning på vandet hver uge.

”Vi har valgt Melges 24 som grundstammen i vores træning på vandet. Det er i kølbåds-klasserne man får kontakt til de professionelle job. Melges 24, der er jolleagtig og har et højt internationalt niveau, henvender sig til de unge, derfor har vi valgt den,” fortæller Peter Hansen.

Sailing Academy Aarhus vil også have en lastbil, der som mobil base kan følge eleverne rundt i hele Europa.

Dansk sejlsport bakker op
Ved offentliggørelsen i dag af Sailing Academy Aarhus var flere af dansk sejlsports profiler samt Århus’ rådmand mødt op.

”Det var overvældende at så mange havde valgt at møde op. Der var folk fra Dansk Sejlunion, vores partnere, topsejlere og potentielle elever til akademiet,” siger Peter Hansen.

Bådmagasinet følger det spændende projekt og vil være med, når de første elever skal skoles som professionelle sejlere.


Der var stor interesse ved pressemødet i dag. KDYs adm. direktør, Morten Lorenzen, th, var også med på en lytter. KDY, der driver Royal Sailing Academy, kunne helt sikkert blive inspireret. Foto: Per Heegaard.









World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk bræt ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...





Udvalgte artikler *