fbpx

Jubilæum fejres med levering af båd nummer 7.000

Inkluder i Newsletter: Ja

Tempo Bådsalg på Ishøj Havn fylder 35 år, og jubilæumsåret vil blive fejret med levering af båd nummer 7.000 - samtidig med teamet ser frem til igen at afvikle Copenhagen Boat Show.

Med deres helt egen havn, kran og den flere tusinde kvadratmeter store hal, i tæt tilknytning til havnepladserne, er det måske Danmarks mest oplagte sted at holde en flydende bådudstilling?

Jubilæumåret kaster også et nytårsforsæt af sig hos Tempo Bådsalg, som igen har et ønske om at fortsætte kampen mod den urimelige bådskat på kaskoforsikringer, at arbejde for en skrotningspræmie for udtjente både, samt ikke mindst arbejde for et bådregister til registrering af pant i både – alle ting som Tempo Bådsalg har kæmpet for i en del år, og i tæt samarbejde med brancheforeningen Skib og Båd.

Mere annoncering i hele Europa
Med 7.000 bådhandler gennem tiden skal der altså noget til, og her lancerede Tempo Bådsalg ny hjemmeside, og Henrik Jørgensen udtaler i en pressemeddelelse 'Da vi lancerede vores helt nye hjemmeside og salgsportal hos Tempo Bådsalg, begyndte vi samtidig at eksponere hele porteføljen af brugte både på alle de største internationale portaler for køb og salg af brugte både, og annoncerne findes nu på mere end 14 salgsportaler i hele Europa. Sammen med Tempo Bådsalgs styrke, i form af dygtige salgsmedarbejdere der kommunikerer flydende på både tysk og engelsk, skaber vi vores synlighed på disse salgsportaler og et solidt grundlag for en tryg handel med de internationale kunder. Oftest starter kontakten med de udenlandske kunder med en video- eller Face Time-fremvisning af båden'

Bådregister til tryg og sikker handel
Et andet af punkterne i forretningens nytårsfortsæt vil Henrik Jørgensen også gerne uddybe: 'Det er vigtigt, at vi fortsat kæmper for, at der bliver etableret et bådregister for fritidsbåde, hvor man kan registrere fritidsbåde, hvor den retlige ejer af båden er registeret. Det vil gøre det meget nemmere for bådmæglerne og ikke mindst de danske lystbådehavne, der ofte har problemer med, at finde ud af, hvem der reelt er ejere af bådene' fortæller Henrik Jørgensen og fortsætter 'med et sådant register, vil man kunne få et samlet overblik over, hvor mange både der findes i Danmark. I øjeblikket eksisterer der ingen tal på dette, men man gætter på at der findes 80 – 110.000 både i landet. Der er allerede sat gang i dette, med de store organisationer inden for bådbranchen og som vi hos Tempo Bådsalg er med i og giver support til' slutter Henrik Jørgensen.

Copenhagen Boat Show igen i august
Tempo Huset og brancheforeningen Skib og Båd afholder igen i år den store fyldende bådudstilling i august – lidt tidligere end før. Fra torsdag den 22. til søndag den 25. august. Her forventes at mere end 75 udstillere er klar igen i år, og hvor der bliver der masser af både og udstyr at kigge på.












Udvalgte artikler *