fbpx

European Yacht of the Year 2024: Hvem vinder blandt Flerskrog?

Related Articles: European Yacht of the Year 2024: Hvem tror du vinder - deltag i afstemningen, European Yacht of the Year 2024: Hvem tror du vinder i Family Cruiser kategorien
Inkluder i Newsletter: Nej

Som nævnt i de to første artikler omhandlende Luxus- og Family Cruisere - så er det på lørdag, den 20. januar, at den internationale jury, hvor Bådmagasinet har sæde, afslører hvem der vinder de prestigefyldte priser i konkurrencen European Yacht of the Year 2024. Bådene er nøje udvalgte efter først at have været på en ”shortliste” (ca. 50 både, red.), siden nomineret (21 både, red.) og endelig er det reduceret til fire vinderne i kategorierne: Luxury Yacht, Family Cruiser, Flerskrog og Special Yacht, som du kan læse om i morgen onsdag.

Vinderne blev fundet efter først intensive testsejladser og siden intense diskussioner mellem de 12 jury-medlemmer, hvor der langt fra var enstemmighed i alle kategorier. Men som alle ved - en ting er anmeldernes professionelle smagsdomme en anden er ”folkets” røst. Vi spørger derfor nu jer kære læsere, vores brugere, om hvem I mener bør vinde på lørdag den 20.

I dag ser vi på kategorien Flerskrogsbåde


Nogle år har flerskrogsbådene (som i år) haft deres egen kategori. Andre år (for efterhånden en del år siden) har de været indlemmet i Special Yacht kategorien. Endelig har der flere gange været flerskrogsbåde som en del af Bluewater kategorien. I år er tre flerskrogsbåde der er sluppet igennem nåleøjet og er blevet nomineret. Outremer 52 fra franske Grand Large Yachts, Neel 52 fra franske Neel Trimarans og det kinesisk baserede HH Catamarans med deres HH44.

Outremer 52

outremer 52 ludovic fruchaud lfr3701

Outremer 52 virker markant mindre, end sin storesøster 55eren, hvilket er godt. Ikke desto mindre er der masser om plads på dæk, i cockpit, i salon og om læ. De to styrerpositioner er trukket ned så rorsmanden er en del af livet om bord, der er centreret om den store salon og dæksarealet bag denne. For de fleste vil det være en drøm at fræse Middelhavet rundt i en Outremer 52, eller tage den ud på de helt lange distancer. Der er god balance mellem komfort, sejlegenskaber og aktionsradius – en af kollegerne fra juryen foretog en tre dages test i foråret 2023. Her rundede topfarten 24,4 knob og gennemsnitshastigheden havde ligget stød på 15 knob.

Også bådens pris betegnes som ”high end”, da den starter ved 12.863.471 kr.

Neel 52

neel 52 sailing lfr1788 ludovic fruchaud

Den bedste Neel, der er bygget indtil nu. Sådan var der flere blandt jurymedlemmerne, der karakteriserede båden fra det fransk værft der tidligere har taget EYotY titlen. Der var allerede solgt 26 stk. i oktober 2023, så båden falder tydeligvis kundernes smag. Ud over at sejle rigtig godt også i let luft byder trimaranen på et innovativt design og kahytslayout, der blandt andet tæller 5 kahytter og 2 crew-kahytter. Der er også på denne båd masser af plads – naturligvis i den store salon, men ligeledes intelligent udnyttet stuveplads om læ.

Det er næppe på grund af prisen, at salgstallene ligger i top – således starter turen i en Neel 52 ved 8.976.947 kr.



HH 44

hh44 sailing ludovic fruchaud lfr1204

Katamaranerne fra HH bygget I Xiamen i Kina. 60% af båden er ren kullfiber, ligesom mast og bom, hvilket bidrager til, at vægten kan holdes nede på 11 tons. Den er levende og sejler rigtig godt. Der er masser af nye tiltag i værftets fortolkning af, hvad en moderne cruising katamaran skal kunne og indeholde. Vi ser frem til at gå i dybden med båden i en artikel i vores trykte magasin. Her kan vi kort nævne, at værftet satser hårdt på el-motorer kombineret med værftets EcoDrive-hybrid-system. Der en stor grad af selvforsyning af power, således har den 4.2 KW solpaneler.

Det er noget kunderne kan lide for salgstallet har for længst rundet 37 stk. Prisen taler vi ikke om – den starter ved 11.388.158 kr.

Som i de tidligere artikler, så kan du naturligvis også komme med dit bud på en vinder, stem herunder:

Stem på din favorit Årets Flerskrog


Galleri




Seneste nyheder





Branchenyt

Melges - nu også som RIB

Kapsejlads

Tilbage i 'verdens vildeste' kapsejlads 

SailGP

Sehested is back: Eminent førstedag i Australien





Udvalgte artikler *