fbpx

Norske Frydenbø Boats vil ekspandere på det europæiske marked

Inkluder i Newsletter: Ja

Norges Frydenbø Boats, der står bag bådmærkerne Nordkapp og Sting planlægger nu en stor international ekspansion. Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland, Tyrkiet, Kroatien og Østrig bliver de første lande på målskiven.

Båtmagasinet i Norge har talt med medejer og bestyrelsesmedlem Ronny Antonsen hos Frydenbø Boats, der beretter, at virksomheden har haft en eventyrlig vækst de seneste fem år med næsten en firdobling af omsætningen til 447 mio. kroner sidste år.

Men der er en sten i skoen. Ifølge Ronny Antonsen producerer Nordkapp 650 både om året. I de seneste år er ni ud af ti Nordkapp-både blevet solgt i Norden, hvor især Norge og Sverige er gode markeder, men den hjemlige efterspørgsel er aftagende, mens der er fart på bådsalget i resten af ​​verden. 

I de seneste år har Nordkapp måtte reducere produktionen af både med 40 procent fra top-året under pandemien, men takket været salg af de større og dyrere modeller er omsætningen kun faldet med 15-20 procent.

Samtidig er byggeriet af en ny produktionshal på 7.000 kvadratmeter i Augustovi i Polen sat i bero, indtil ordrerne igen strømmer ind fra forhandlerne. Derimod er arbejdet med at få forhandlere på plads i primært landene langs Middelhavet i fuld gang. 

Samarbejdet med Mercury giver Nordkapp adgang til en række forhandlere. Og når først den europæiske satsning er på plads, vil også det amerikanske marked være kommet nærmere.
Kilder: Båtmagasinet.no 

 


Galleri




Seneste nyheder





Branchenyt

Melges - nu også som RIB

Kapsejlads

Tilbage i 'verdens vildeste' kapsejlads 

SailGP

Sehested is back: Eminent førstedag i Australien





Udvalgte artikler *