fbpx

Boot 2023: Dragonfly klar med verdenspremiere - udvider med forhandler i Canada

På værftet i Skærbæk forbereder man nu at sende en Dragonfly 40C Performance til verdenspremiere på Boot Düsseldorf 2023, som finder sted fra 21. - 29. januar 2023.

Dragonfly 40C Performance vil blive udstillet sammen med en Dragonfly 28 Performance i en 250-jubilæumsudgave med et særligt farveskema, som fejring af skrog nummer 250 for denne model. Dragonfly vil du kunne finde i Hal 16 på stand nr. 16D39 på den tyske messe.

Hvis Düsseldorf er for langt væk, kan du opleve Dragonfly 40C Performance på Boat Show Denmark fra 24. – 26. februar og fra 2. – 5. marts 2023 i Messe C, Fredericia.

Jens Quorning, beretter i sit nytårsbrev, at værftet har en næsten fuld ordrebog frem til foråret 2024. 

- Forretningen vokser, og med den er der opstået nye samarbejder. I september udvidede vi vores forretning til det amerikanske marked ved at ansætte Nicholas Andrew Steenberg som vores amerikanske salgs- og servicechef. Nicholas yder service og support til eksisterende Dragonfly-ejere, og han er også den man skal kontakte, hvis du er interesseret i at købe en Dragonfly Trimaran i USA, skriver Jens Quorning.

Senest har det danske værft også startet et samarbejde med sin første canadiske forhandler, Martin Robitaille fra Quebec. 

- Vi glæder os til at se flere Dragonfly Trimaraner i det land, hvor min far oprindeligt oplevede en Trimaran sejle, tilbage i begyndelsen af ​​1960'erne, slutter Jens Quorning.

I Bådmagasinet februar 2016 kunne du læse den fantastiske Dragonfly-historie, og om hvordan det hele startede i Canada - skrevet af Henrik Hansen.

I anledningen af året rinder ud, får du e-magasinet serveret her - kun på Bådmagasinet, som benytter lejligheden til at ønske alle et godt nytår.

Klik på billedet og læs løs, god fornøjelse. 

bq magasinet

 


Galleri









The Ocean Race

11th Hour Racing Team vinder etapen til Aarhus

America's Cup

57 knob – udsigt til vild America’s Cup

Kort nyt

Voldsom brand i motorbåd – ingen personskader





Udvalgte artikler *