fbpx

Quorning Boats fejrer imponerende milepæl

Related Articles: Boot Düsseldorf: Verdenspremiere på Dragonfly 40, Jens Quorning: Her er vores checkliste inden søsætning
Inkluder i Newsletter: Ja

De elegante og hurtige danskbyggede Dragonfly-trimaraner skal nu tælles i tusinde.

- Vi har fejret produktionen af ​​Dragonfly nr. 1000. Dette er en kæmpe milepæl for vores værft at nå. Båden er en Dragonfly 25, skrognr. 88, og har allerede forladt værftet med sine nye ejere, fortæller Jens Quorning i deres seneste nyhedsbrev. 

Samtidig gøres status over virksomhedens produktion – og det er mildest talt imponerende tal:

Siden det hele startede tilbage i 1967 - altså for 55 år siden, har værftet bygget, hvad der svarer til: 3.000 skrog, som lagt efter hinanden ville blive til en 27 kilometer lang række. Hvis man lægger al rigning oven på hinanden, vil de nå ud i stratosfæren 13 kilometer fra havoverfladen. Og der er bygget 3.200 vinger/bomme og sat 120.000 kvadratmeter sejl, som svarer til 18 fodboldbaner.

- Vi er så utroligt stolte og beærede over at have været i stand til at bygge så mange trimaraner gennem 55 års produktion. Så tak til kunder, nuværende og tidligere medarbejdere, leverandører mv., som har gjort dette muligt gennem årene, siger Jens Quorning, der siden 1995 har været eneejer af bådværftet. Han overtog det efter sin far, Børge Quorning, der gik bort i marts i år.

Børge Quorning, stiftede værftet i 1967, og i 1981 stoppede man produktionen af enkeltskrogsbåde for at kun at bygge Dragonfly-serien af trimaraner.

I dag beskæftiger Quorning Boats omkring 50 mennesker og bygger mere end 50 specialbyggede trimaraner hvert år. De populære både har gennem årene høstet meget hæder for deres sejlegenskaber, kvalitet og høje finish, og i 2021 er den nyeste Dragonfly 40 kåret til ”European Yacht of the Year”.

- Lad os gå efter de næste 1000 Dragonfly! siger Jens Quorning.

Den 11. juni kan du komme helt tæt på bådene og tale med folkene bag. Den dag holder værftet nemlig Water Open Yard, hvor alle er velkomne. Man kan registrere sig for et besøg og rundvisning via deres hjemmeside eller bare troppe op og selv gå rundt på værftet.

Mere på værftes website her.

 




Seneste nyheder





Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!





Udvalgte artikler *