fbpx

40 års jubilæum som mastebygger

Inkluder i Newsletter: Ja

I morgen fredag den 12. februar, kan Flemming Bekkersgaard fejre sit flottte 40 års jubilæum som mastebygger hos JOHN Mast, hvor han har været ansat siden 12. februar 1981.

Det var en tilfældighed at Flemming kom til at arbejde hos John Mast, da han egentlig skulle ha ́ været maler. Hans far ringede til nu afdøde grundlægger, John Christensen da de var genboer - og spurgte om han kunne bruge en frisk ung mand, da malermester ikke kunne bruge en lettere farveblind maler-elev, og sådan gik det til, at Flemming startede som ganske ung mand hos mastefirmaet i Greve.

Flemming har således været med i branchen i 40 år og har haft stor betydning og medvirkende til at John Mast har udviklet sig gennem tiden. Han er en fantastisk håndværker og meget løsnings orienteret og har været med til at løfte og højne kvaliteten på vores produkter i tæt samarbejde med Steen Christensen.

Der laves mange kundetilpassede løsninger i dag, og i den forbindelse er Flemming den som kan se på en produktions tegning om det kan udføres i praktikken. Som Flemming siger - "Skal jeg lave det som det er tegnet eller skal jeg lave det så det virker"..!

Flemmings arbejde er stort set det samme som for 40 år siden, forskellen er bare at aluminiums profilerne, masterne er blevet meget større op gennem tiden - han har altid været 100% loyal over for virksomheden, og med tiden finder man ud af hvor stor betydning det har for firmaet at ha ́ en medarbejder af denne støbning.

Flemming er stadig en ung mand i 50 ́erne og har således ingen planer om at gå på pension foreløbig. Vi har ansøgt om Dronningens Fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste, uden fratrædelse, men sådan en gives kun til offentlige ansatte. Vi har selvfølgelig sørget for at han får sin medalje alligevel.

Grundet Corona er festen udsat, men jubilaren fejres med morgenmad sammen med kollegaerne på dagen.









Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 





Udvalgte artikler *