Intim jule-båd-udstilling hos Baadhuset i Beder

Kommende weekend, lørdag den 5. december og anden søndag i advent, den 6. december holder Baadhuset i Beder lige syd for Aarhus, åbent hus i tidsrummet 10-15.

Der vil være en bred vifte af nye både at kigge på, bl.a. modeller fra FS Yacht, Drago, Saver, Regal, Gentleman´s Launch, Humber RIB´s, samt Ibiza, og samtidig oplyser Baadhuset i en pressemeddelelse at FS Yacht, som er produceret i Brasilien har Europremiere…alt i alt kan du opleve hele 15 nye både udstillet.

Baadhuset A/S kickstarter dermed 2021 sæsonen allerede i December, da den store Bådmesse i Messe C Fredericia desværre er aflyst i Februar.

Der tages selvfølgelig hensyn til COVID 19 restriktioner, og gæsterne bedes selv medbringe mundbind eller visir, - håndsprit på standere vil der være i rigelige mængder










Udvalgte artikler *