Fusion i udstyrsbranchen: Tre nordiske grossister går sammen

Svenske Nautec AB, norske Flak AS og danske Palby Marine A/S går sammen og danner den største og mest komplette marinegrossist-gruppe i Norden.

I 2015 indledte Palby og Flak et samarbejde, som havde til formål at skabe synergier og lære fra hinanden. Dette samarbejde intensiveres nu og får endnu en partner, da Nautec træder ind som stærk partner i Sverige.

Spørger man de tre virksomheder, er der stor respekt for de andres forretninger, og der var derfor en fælles vilje for at finde et godt samarbejde. ”Vi har alle et stort sejlerhjerte. Selvom vi har drevet vores virksomheder forskelligt, er vi lykkes på hver vores måde” udtaler Kjetil Flak, som overtog Flak i 1989 sammen med sine søskende, og i dag driver det med Trygve Reinertsen.

Da Nautec i 2019 skilte webshoppen med direkte salg til slutkunder fra, var det tydeligt, at de tre virksomheder, som rene grossister var mere ens end nogensinde. ”Den nye gruppe giver os mulighed for at tilbyde vores kunder endnu flere stærke mærkevarer til konkurrencedygtige priser”, siger Peter Schmidt Helbirk, der er MD i Nautec.

Få både er ens, og det kræver stor produktbredde og kompetence hos grossisterne. Og netop her har Palby, Flak og Nautec spillet en stor rolle i deres respektive lande i en årrække. Mange års erfaring, specialiserede medarbejdere og store lagre med bådudstyr, som forhandlere, værfter og mekanikere har haft effektiv adgang til. ”Sammen kan vi blive endnu bedre. Vi vil forsat have fuld fokus på vores kunder og vores leverancer, og med gruppens samlede styrke kan vi forbedre bl.a. vores indkøb og vores logistik”, siger Peter Helleskov, der er direktør i Palby.

Alle tre selskaber vil fortsætte som selvstændige virksomheder under deres respektive brands, og alle medarbejdere vil fortsætte deres arbejde som før, men ejerskabet er pr. 1. oktober 2020 samlet i Nautec Holding A/S. ”Vi skal fortsætte vores arbejde med at styrke vores tilbud og driften. Vi ser meget arbejde, men først og fremmest store fordele i at gå med i denne gruppe” udtaler Trygve Reinertsen, der er direktør i Flak.



Seneste nyheder

Citat...'Vi har fart på hele vinteren'

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder

Finn: Mandeparkering i Egå





Kort Nyt

Citat...'Vi har fart på hele vinteren'

Motor

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder

Kapsejlads

Finn: Mandeparkering i Egå

★ Gør det selv

★ Autopiloten: Den elektroniske rorsmand er vokset med opgaven

Branchenyt

Vækst skaber drømmejobs i bådbranchen

America's Cup

Americas Cup: Surt show for tilskuerne - og New Zealand

Kort Nyt

Eksplosiv stigning i smitte blandt sejlerne fra Uge-42...

★ Interview & Portræt

★ Med mor ved roret





Udvalgte artikler *


Produktnyt