fbpx

AFI Marine tvinges til at lukke

Inkluder i Newsletter: Ja

 

Og det gør den store AFI Marine butik på havnen i Aarhus med udstyr af snart enhver slags til det sejlende folk og med tilhørende motorværksted og riggerværksted fyldt med tovværk, det skriver Aarhus Stiftstidende.

"Lige inden påske fik vi brev fra kommunen om, at vores lejemål af grunden, hvor butikken ligger, er sagt op med udgangen af 2015. Vi har hele tiden vidst, at vi var her på lånt tid. Det står i lejekontrakten", fortæller Hans Jensen, der er en af de fem ejere af butikken.

Presset ud af varmecentral og miljøstation

Hvad han derimod ikke havde drømt om var, at kommunen ikke kan tilbyde en anden permanent placering af en udstyrsforretning, der naturligt hører hjemme i en lystbådehavn. "Det er vitalt for os at ligge her. Vi kan jo ikke bare flytte butikken til Viby eller Hasselager", siger Hans Jensen.

Han troede egentlig, at han for fire år siden havde fundet en løsning på fremtiden sammen med de daværende rådmænd Bünyamin Simsek (V) og Marc P. Christensen (C). "De mente ikke, at der var noget i vejen for, at vi, når den tid kom, kunne købe grunden overfor, flytte butikken derover og samtidig lave møntvaskeri, cafeteria, pub og sejlmageri", fortæller Hans Jensen og fortsætter: "Det siger den nuværende tekniske rådmand, Kristian Würtz så, at vi alligevel ikke kan. På den grund vil han i stedet placere en fjernvarmecentral og en miljøstation. Jeg forstår ikke, hvorfor man vil presse de ting ind på det hjørne, der er indgangen til lystbåde- og fiskerihavnen".

Sidste udkald

Aarhus Kommune har tilbudt AFI Marine, at butikken midlertidigt og i nogle få år kan leje sig ind i det gamle Pakhus 77 i nabolaget. "Det koster en million kroner at flytte butikken, så det kan vi ikke bare lige gøre for et tidsbegrænset lejemål", siger Hans Jensen.

Han føler, at menigmand er ved at blive presset ud af havnen, hvor pladslejen er fordoblet, siden kommunen overtog lystbådehavnen fra Aarhus Havn, og hvor det gamle Nordhavnsværft på Fiskerivej er forvandlet til kontorer for advokater og designere. "De betaler nogen huslejer, vi andre slet ikke kan klare", siger Hans Jensen.

VM uden grejbutik?

Hans Jensen mener, at kommunen helt glemmer at tage vare om det miljø og den sjæl, der over årtier er udviklet på lystbåde- og fiskerihavnen. Og han undrer sig over, om kommunen virkelig forestiller sig, at Aarhus kan være vært for VM i sejlsport for alle olympiske bådklasser - 1.000 både - uden at have en udstyrsforretning i nabolaget.

"Vi er i hvert fald væk, hvis ikke der i sidste øjeblik viser sig en løsning. Det er ti arbejdspladser, der forsvinder. Vi skal meget snart til at sige folk op. De fleste har seks måneders opsigelse", slutter Hans Jensen.

 




Seneste nyheder





Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *