fbpx

Sparekasse søsætter ny bådfinansiering

Inkluder i Newsletter: Ja

I årene før 2008 var det sjældent vanskeligt at låne penge til at købe sin drømmebåd for. Men efter finanskrisen vendte billedet markant i løbet af en håndfuld år, og i dag er det yderst begrænset, hvad der findes af aktører inden for bådfinansiering.

Men nu går Middelfart Sparekasse imod strømmen og introducerer en ny finansieringsmodel ved navn "MS Bådfinans". Den bliver meget passende skudt i gang ved årets store bådudstilling i Fredericia i februar/marts.

- Der er ingen tvivl om, at bådmarkedet har været hårdt ramt af finanskrisen. Men vi fornemmer klart, at vi nærmer os mere smult vande, og vi tror på, at timingen er rigtig, fortæller Middelfart Sparekasses Palle Mogensen om overvejelserne bag produktet.

Palle Mogensen

Palle Mogensen glæder sig til at låne penge ud til bådfolket, det i mange år har haft ringe vilkår for bådfinansiering. Nu gør Middelfart Sparekasse noget ved det.

Han tilføjer, at sparekassen er repræsenteret i mange kystbyer med stolte sejlertraditioner, samt at man støtter mange lokale, maritime aktiviteter og topsejlere. Så området er langt fra ukendt for sparekassen.

Palle Mogensen og kollegaen Rudi Sønderskov Nielsen udgør den nye afdeling, som skal håndtere MS Bådfinans. De er begge passionerede sejlere og kender branchen og markedet indgående, og det er en vigtig forudsætning for succes, mener de begge.

- At låne penge til en båd er en helt anden proces end eksempelvis at låne til en ny bil, og det fordrer et vist mål af erfaring og indsigt på vores side af bordet, understreger Rudi Sønderskov Nielsen.

Rudi Nielsen

Rudi Sønderskov Nielsen, står også klar på Boatshow i Fredericia. Det har i flere år været svært at skaffe finansiering til både, det ændre Middelfart Sparekasse nu. 

Ifølge de to bådkonsulenter udmærker det nye tilbud sig blandt andet ved en attraktiv rente og mulighed for løbetid op til 15 år. Desuden er der udarbejdet en meget præcis "tjekliste" – på den måde kan håbefulde kunder tidligt i forløbet få svar på, om det er realistisk med en aftale.

- Vi er i Middelfart Sparekasse altid på udkig efter nye, spændende nicheprodukter, og vi har rigtig gode forventninger til dette tiltag. Og med danskernes nuværende opsparingslyst er der såmænd kapital nok at låne ud af, konstaterer Rudi Sønderskov Nielsen med et smil.

Begge bådkonsulenter glæder sig til at udbrede kendskabet til det nye tiltag på Fredericia Boat Show.

- Vi ser meget frem til at møde potentielle kunder og forklare, at den båd, de har forelsket sig i, måske slet ikke er uopnåelig. Og når der er stille stunder, vil vi da også liste lidt rundt og fortælle de udstillende bådforhandlere, at der er en ny aktør på banen, slutter Palle Mogensen.









Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *