fbpx

Ny forbedret MOB kaste- og redningsline

Inkluder i Newsletter: Ja

Mand over bord er et af de scenarier, som de fleste lystsejlere ikke ønsker at opleve. Men man skal huske, at det er ”guld værd” at have trænet det med besætningen, så alle kender grejet og ved, hvordan de skal handle, hvis situationen opstår. Det er sker ofte i mere vanskelige vejrsituationer, og derfor er det ekstra vigtigt at vide, hvordan man skal handle.

Et ’must’ for alle lystbåde er at have en god kasteline/redningsline om bord, hvis et besætningsmedlem skulle falde over bord, eller man skal gå til undsætning i en situation, hvor andre er faldet over bord.

mobline faldet over bord

Ved mand over bord gælder det naturligvis om så hurtigt som muligt at få den nødstedte op igen, og det kræver naturligvis godt grej.

VI har kigget lidt nærmere på erstatningen for den gamle ”Hanseline”, den relativt nyudviklede ”MOB Rescue Line” som har 30 meter line, en slynge samt håndtag til at løfte i.

MOB Rescue Line monteres på normalt agterpulpit’en eller andet passende sted agter i båden, hvor mandskabet opholder sig under sejlads.

mobline kastes

Linen kastes med god præcision til den nødstedte, linen er 30 meter men sørg for at komme så tæt på som muligt, men i sikker afstand især hvis der er store bølger.

mobline Pull out sling

Den overbord faldne kan hive en slynge ud af kastelinen og tage denne over hoved og arme, så den sidder omkring kroppen lige under armene. Hvis den nødstedte eventuelt ikke er ved bevidsthed, så må en assisterende person gøre dette.

mobline mont på person

Nu kan personen om bord på båden trække den nødstedte ind til båden, og hive vedkommende om bord via spil eller bom.

Der er dobbelte håndtag på slyngen at trække i for personen der hiver

Kasteline opbevares enkelt og beskyttet i plastbeholder der monteres på rælingen.

Se instruktionsvideo:

Historien bag kastelinen

”Hanselinen” blev opfundet i 1970 af svenskeren Lars-Håkan Lindqvist, som var lige ved at miste en ven, der faldt igennem isen på en skøjtetur. Den tynde is holdt ikke og hans ven faldt igennem. Takket være at Lars-Håkan havde en line med sig, lykkedes det at trække sin ven op, og det endte lykkeligt.

På denne måde fandt han ud af, hvor vanskeligt det er at redde en nødstedt person ud af en våge i isen. Han tænkte over at udvikle noget, som kunne anvendes, og efter en del års overvejelser og forskellige prototyper, var resultatet ”Hanse-linen”. Grunden til at den ende med at hedde ”Hanse-linen” var, at det svenske forsikringsselskab Tryg Hansa var med og støtte produktionen.

Der gik ikke lang tid, får ”Hanse-linen” også blev mere og mere almindeligt udstyr i lystbåde, og nu ser man sådanne kastelinen på rigtig mange lystbåde.

Men som nævnt i starten, så er det en god ide at træne sin besætning i brugen af grejet, såvel som nødvendige manøvrer i situationen.

MOB Rescus Line forhandles af watski.dk




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *