fbpx

Næste generation match racing båd

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

Stene Match Cup Sweden fejrede i år 20 år i Marstrand, hvor DS 37’eren har været anvendt med stor succes i de fleste events. Firmaet bag arrangementet Brandspot har netop præsenteret et nyt projekt for fremtiden, som de kalder næste generations match racing båd.

Brandspot 38 er en ny bådklasse, som er tegnet med henblik at kunne anvendes i alle niveauer indenfor match racing, både til nybegyndere og klubsejlads til verdenseliten i Alpari World Match Racing Tour.

Navnet på den nye båd er lidt langt – Brandspot High Performance 38 Match – og den nye båd er designet af CDE Danish Marine Design’s Lars T. Olsen, manden bag den meget populære DS37, som blev lanceret af Dansk Sejlunion og søsat medio 1990’erne.

Planen er at den nye Brandspot 38 skal erstatte DS37 i store internationale arrangementer som Stena Match Cup Sweden. Båden er 38 fod og en perfekt match racing båd med moderne linjer, et stort cockpit og et attraktivt sejlplan med et fathead-storsejl og et ikke-overlappende forsejl. For at bådene skal pålidelige og kunne holde til en så actionsfyldt sport som match racing, har Brandspot 38 et robust design. Skroget består af flere lag glasfiber, Dyvinicell og vakuuminjiceret Vinyl Ester.

Båden er ca. 200 kg lettere end DS37 og har ca. 10 m2 større sejlareal. Den har heller ikke genua som DS37’eren, dvs. en mere moderne rig. Til gengæld har den ligesom DS37’eren et stort åbent cockpit samt rorpind, hvilket sikrer at match racing præsenteret actionfyldt og med gode billeder af besætningen. Design tegning for Brandspot High Performance 38 Match ses her:

B38 2 

Fakta om Brandspot High Performance 38 Match:
Længde: 11,50 m
Længde vandlinje: 10,56
Bredde: 3,24 m
Dybgang: 2,20
Deplacement: 3,800 kg
Kølvægt: 1,700 kg
Sejlareal: 73,25 m2
Rigg och beslag: Seldén Mast AB
Sejl: North Sails
Løbende rig: Liros
Aflastere: Spinlock


En prototype planlægges søsat i september 2014 og skal være tilgængelig for testsejladser hele efteråret, men båden er allerede nu tilgængelig i markedet for privatpersoner, klubber og match race arrangører til en attraktiv pris. Bådmagasinet har fået oplyst et prisniveau på ca. ¾ mio. kr. for en komplet båd.

De første både er solgt til Brandsport, og vil blive anvendt i Marstrand første gang i 2015.

Projektet er et samarbejde mellem en række virksomheder: Brandspot AB, Sailfish Sports Yachts og Hong Kong First Pacific Ltd. (finansielt selskab). Det ungarske værft Pauger, som blandt andet byggede RC44 flåden, er allerede begyndt at bygge plug og form til Brandspot 38.

Det bliver naturligvis spændende at se, om den vil blive købt og anvendt af andre af arrangørerne i Alpari World Match Racing Tour’en, samt naturligvis klubber, match race centre og private sejlere.

Lidt historik om DS 37

DS Match Racer 37 – i daglig tale DS37 – blev designet af Lars T. Olsen og Jacob Vierø i 1992 for Dansk Sejlunion, da man besluttede at sætte gang i udviklingen af match racing i Danmark.

Båden blev i 1993 sat i produktion, de første både blev købt af KDY, Marselisborg Match Race Center samt Idrætshøjskolerne i Oure og i 1994 blev de anvendt til det første EM i Skovshoved, ligesom til årlige ISAF grade 1 stævner, VM'er, EM'er, ISAF Nations Cup og andre internationale match racing stævner i Danmark de sidste 20 år.

Endvidere har DS37'eren været grundstenen i VIP arrangenter, team building og eventsejladser i Skovshoved og Middelfart, hvor mange tusinder firmakunder og -medarbejdere for manges vedkommende stiftede bekendtskab med sejlsporten for første gang.

Der blev i årenes løb produceret 32 både til Danmark, Sverige og Norge, og DS37’eren blev betegnet som verdens bedste match race båd af mange af verdens bedste sejlere. Den anvendes fortsat af KDY, Match Racing Denmark, Næstved Sejlklub og Oure, samt i Sverige og Norge.

Det lykkedes aldrig at udbrede DS 37’eren udover Norden, bortset fra at to svenske både på et tidspunkt blev flyttet ned til De Kanariske Øer.




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *