fbpx

Sejlsportens klogeste mand fylder 50 år

Inkluder i Newsletter: Ja

 

Christian Lerche, Hellerup Sejlklub er både i sit erhverv som direktør og sine mange poster energisk og ambitiøs. Han gør intet for at skjule sin store appetit på fortsat vækst og udvikling, men formår at få den til at gå lydefrit i spænd med et roligt og behageligt gemyt. Generelt opfattes Christian, som værende åben, venlig og særdeles tillidsfuld. Det er den egenskab der har skabt Christian så megen magt og indflydelse i dansk sejlsport. Flere gange har jeg personligt givet fødselaren den ære at være sejlsportens aller-klogeste mand, hvilket jeg med glæde gerne gentager på hans runde dag.

Positivt og også sjældent i organisationsarbejdet, har Christian sit hovedfokus ude i erhvervslivet og hjemme hos familien. Han har været gift med Gitte siden 1992. Sammen har de tre døtre, Louise, Cathrine og Mathilde, som i dag er 19, 15 og 13 år. Så ofte er der også her bud efter Christian som coach og sparringspartner i en hektisk hverdag.

Selvom det er svært at forstå, hvordan han overhovedet finder tiden til det, har Christian derudover lige siden sine unge år fundet plads til at dyrke en passion for sejlsport. Han blev kapsejladsdommer helt tilbage i 1981 og har siden dømt mindst 200 stævner, hvoraf omkring 50 har været Danmarksmesterskaber.

I 2000 blev han udnævnt til international dommer. Som sådan har han indtil nu været dommer ved otte verdensmesterskaber plus en række andre internationale stævner. Dommergerningen er en lidenskab for Christian, men han tager også sin tørn som organisationsmand i sejlsporten. Både i Hellerup Sejlklub, hvor han for tiden er medlem af bestyrelsen og kapsejladschef, og i Dansk Sejlunion, hvor han har været medlem af såvel bestyrelse som forretningsudvalg.

Når der er ildebrand i sejlsporten, er det mæglerens rolle der ofte tilfalder Christian. hans erfaring og stringente fremtoning, gør at selv de vanskeligste hundehoveder finder konsensus til egen og sejlsportens glæde.

Christian Lerche har siden 2005 været direktør for DANSKE ARK, de danske arkitektvirksomheders branche- og arbejdsgiverorganisation. Christian kom til organisationen med en lang og bred erfaring fra organisationsverdenen.

Sekretariatet er blevet styrket med specialister i kompetence- og forretningsudvikling, eksport og internationalisering, bæredygtighed og kommunikation. Kapaciteten er også blevet løftet på områder som arbejdsret, kontrakter og udbud.

Christian Lerche blev cand.merc. i 1986, og indledte karrieren som fuldmægtig i det daværende Industriministerium, hvor han kom til at arbejde med eksportfremme. Interessen for internationalisering havde han med sig fra studieårene.

Den førte Christian videre til Håndværksrådet, hvor han var eksportkonsulent fra 1988 til han i 1992 drog til Berlin som bygge- og anlægsattaché ved det danske generalkonsulat. Her fik han ansvar for at fremme dansk byggeeksport til Berlin og de fem "nye" forbundslande som var et resultat af den tyske genforening. Christian kom til Berlin i en tid præget af voldsomme forandringer i kølvandet på murens fald og Sovjetunionens og Warszawapagtens opløsning. De tidligere øst- og centraleuropæiske lande var i gang med en hastig og dramatisk omstilling fra centralistisk planøkonomi til markedsøkonomi med kurs mod medlemskab af EU.

Christian vendte tilbage til Danmark i 1995 og tilbage til Håndværksrådets internationale afdeling. Rådet ville gerne drage nytte af hans nyvundne erfaringer med og viden om de mange nye forretningsmuligheder i det nye Tyskland og landene i øst- og centraleuropa, som udviklingen også kastede af sig.

Christian var glad for sit arbejde i Håndværksrådet, men manglede plads til at realisere sine ambitioner om fortsat karriereudvikling, så efter et par år søgte han videre. I dag gælder det så den runde dag, tillykke fra alle på Bådmagasinet.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *