fbpx

Boat Show: Auktion over den nok mest kendte spiler - byd i den gode sags tjeneste

Inkluder i Newsletter: Ja

Over begge messe-weekender får du hos Elvstrøm Sails nu mulighed for at  byde på et stykke sejlende TV-historie. Ivrige seere af Kurs mod Fjerne Kyster husker måske, at programmet besøgte loftet i Aabenraa for at følge produktionen af en spiler til Havana. Spileren blev syet i Aabenraa og leveret på Tahiti.

Spileren var med Emil, Theis og resten af holdet fra Havana resten af vejen rundt om Jorden. Siden er Havana blevet udstyret med en FurlStrøm, og man har nu fået muligheden for at sætte den oprindelige spiler på auktion for et godt formål. Den auktion finder sted til Boat Show Denmark på Elvstrøm Sails’ stand, A1330.

”Vi fik desværre ikke brugt den flotte spiler helt så meget, som vi havde drømt om. Så derfor står den som ny – klar til nye ejere og eventyr”, udtaler Emil Midé Erichsen.

Auktion
Derfor kan du helt eksklusivt byde på den flotte spiler, som var med på Havanas jordomrejse. Spilerens sejlpose er signeret af Emil Midé Erichsen. Når messen er ovre, går spileren til højestbydende, og overskuddet fra messens auktion går direkte til at støtte Plastic Change i deres kamp mod plastikforurening.

"Plastic Change deler sammen med Emil og hele holdet, en fælles passion for et rent hav fri for plastikforurening. En donation til Plastic Change vil styrke vores fortsatte og stædige arbejde for at reducere plastikforbruget og dermed plastikforureningen. Må buddene flyve højt og få medvind”, udtaler Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change.

Plastic Change søsatte, i samarbejde med Nordkaperen og Troels Kløvedal, Ekspedition Plastik, fra Danmark til Stillehavet i perioden 2015-18. Togtet var med til at sætte problemet med plastik i havet på dagsordenen og var blandt andet muligt, fordi Elvstrøm Sails bakkede op om projektet, da vi skulle skifte sejlgarderoben. Sejl der blandt andet viste sin betydning, da vi på det 22 dage lange stræk fra LA - Hawaii, efter motorstop på andendagen, udelukkende klarede sørejsen på sejl.

Er det dig, eller måske dit firma, der bare gerne vil eje den smukke spiler - og samtidig støtte et godt formål?

Kom og byd på Elvstrøms stand på Boat Show (stand A1330, red.).

Er du ikke på messen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - så sørger de for at notere dit bud, og vinder du auktionen, får du besked direkte.

FAKTABOKS | Havanas spiler

Bådtype: Jeanneau Sun Odyssey 51

Sejltype: Symmetrisk Elvstrøm Sails spiler

Sejl areal:       172 m2

Sejl sidelig:     19 meter

Sejl underlig   10 meter

Passer til: en båd med en mastehøjde over dæk/ i- mål på ca. 18-20meter - både ca. 45 fod – 52 fod


Galleri









Kort nyt

Sømandens juleværksted er åbent

Kapsejlads

Nations VM: Piv ringe start blev vendt til sejr

Tursejlads

Spørgeskema: Hvordan forbereder langturssejlere sig, når det...

Kapsejlads

Nations VM: Finalen Live kl. 13:45 - se highlights fra Semi

Kapsejlads

Godt sømandskab overvinder det vildeste havari

Kapsejlads

Nations VM: Live fra semifinalerne - kl. 12:45

Kort nyt

Video: Hurtigste elektriske båd - nogensinde...

Tursejlads

De gør op med skræmmehistorier: Anna og Rebecca sejler jorden...





Udvalgte artikler *