fbpx

Høj- og efterskoler giver den gas på Boat Show

Related Articles: Ny online programserie på vej - 'Vind i sejlene' vil lære dig at sejle
Inkluder i Newsletter: Ja

Ranum Efterskole og Skolerne i Oure byder på masser af aktiviteter og foredrag på bådudstillingen i Fredericia

Højskoler og efterskoler med sejladslinjer er vigtige for at introducere nye generationer for sejlerlivets glæder - og Boat Show Denmark er et vigtigt udstillingsvindue mod potentielle kommende elever. Så der er med andre ord tale om en god symbiose, når blandt andre Ranum Efterskole og Skolerne i Oure deltager helhjertet på Danmarks store indendørs bådudstilling, som åbner i Fredericia fredag den 24. februar.

- Vi har et område på hele 250 kvadratmeter, hvor vi naturligvis præsenterer vores forløb indenfor sejlads, dykning, surfing, Coral Restoration, tropisk sejlads, yachtskipper etc. Vi har også en række aktiviteter, blandt andet en surf-simulator samt en dykkertank på 10.000 liter, hvor besøgende har mulighed for at prøvedykke, mens de er i kontakt med en instruktør via samtaleanlæg, fortæller forstander Olav Storm.

- Desuden udstiller vi vores specialdesignede AIRA 22 skolebåde, som vi har en halv snes af. Og så viser vi et stort koral-akvarium og fortæller om, hvordan man dyrker koraller og passer på dem, tilføjer Olav Storm, som kort efter Boat Show sender 67 elever til Thailand til et par uger med tropisk sejlads i katamaraner.

Besøg på standen og foredrag på scenen
Jesper Henriksen, leder af Skolerne i Oures sejllinjer, glæder sig også til at introducere de mange maritime tilbud, som fynboerne har på henholdsvis efterskole, kostgymnasium, højskole og sommerkurser. Skolen inviterer alle tidligere elever til Fredericia og håber naturligvis også at møde mange potentielle nye elever.

- Vi har oplevet stigende tilslutning på sejlads både før og efter corona, og vi ser frem til at bibringe endnu flere unge mennesker glæden ved at sejle samt de menneskelige og faglige kompetencer, der følger med, udtaler Jesper Henriksen.

Skolerne i Oure får i den første weekend besøg på standen af Felix Schmidt og Anders Mundelin. Makkerparret har lært at sejle i Oure, og de fortæller om de første spæde skridt i en programserie, som du har kunnet læse om her på Bådmagasinet.dk samt i vores trykte udgave. Deres programserie lanceres på Boat Show, hvor de også er på scenen med foredraget "Vind i sejlene" første lørdag/søndag.

Skolerne i Oure er også involveret i andre spændende indlæg på scenen, nemlig "Elsker du vind i håret, og har du eventyr i blodet", "Fra grøn sejler til America's Cup på 10 år" samt højskoleprojektet "Oceans of Hope", som også Ranum Højskole deltager i.

- Og så fortæller underviser Anders Kronborg Kjær begge lørdage om muligheden for både at sejle og tage en ungdomsuddannelse på vores kostgymnasium. Der sker et stort frafald af sejlere, når de begynder på ungdomsuddannelser, men ved at bo hos os bruges der ikke tid til transport mellem skole, sejlads, styrketræning med videre. Vi kører dem også til stævner etc., og vi har et stærkt sejlermiljø med mange ligesindede unge,
slutter Jesper Henriksen.

 

Galleri









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *