fbpx

Boat Show - nu også mulighed for sejlerdating

Inkluder i Newsletter: Ja

1.400 er allerede med som brugere - og nu forsøger det maritime datingside med det passende navn 'Sejlerdating' at få endnu mere vind i sejlene i mødet med de mange tusinde som arrangørerne forventer besøger Boat Show ultimo februar.

Det er nemlig om en lille måneds tid, at Danmarks store indendørs bådudstilling i Fredericia slår dørene op, hvor man som besøgende kan finde alt hvad hjertet begærer fra sejlbåde, motorbåde, udstyr, sejlertøj og - hvem ved - nu også med mulighed for at komme på sporet af en partner at dele sejlerlivet med? I al fald kan man blandt udstillerne møde startup-virksomheden Sejlerdating.dk, som har oplevet støt stigende brugertal siden stiftelsen i sommeren 2021.

lisbeth rejsenhus
 Vi er oppe på 1400 brugere, men vi vil naturligvis gerne have endnu flere af de anslået 20.000 sejlersingler herhjemme i tale, og der er Boat Show et helt oplagt forum, konstaterer indehaver og stifter Lisbeth Rejsenhus fra Viborg i en pressemeddelelse fra Boat Show.


Ideen med at lave en datingside for sejlere opstod, da hun for syv år siden selv blev single og vendte helhjertet tilbage til sejladsen efter en længere pause. Hun indså, det ville være ideelt at finde en kæreste, der delte hendes interesse for sejlads og livet på vandet i det hele taget.

En at dele sin livsstil med
- Det at sejle er jo en tidskrævende interesse, og for mange af os er det en livsstil, som skaber en masse værdi i vores liv. Og så giver det god mening at have en partner, der deler den livsstil, påpeger Lisbeth Rejsenhus.

Venner foreslog i sjov, at hun skulle lave en sejler-datingside - lidt lige som landmændene har "Farmerdating" - og fra at være en kuriøs ide har Lisbeth altså forvandlet det til virkelighed med sejlerdating.dk.

- Vores datingside er af sejlere, for sejlere, så jeg håber, rigtig mange vil kigge forbi på vores stand og få en snak. Vi tænker også på at lave en lille sammenkomst i messens lounge, hvor man kan komme og få en forfriskning og møde andre, man måske er på bølgelængde med, siger viborgenseren. Hun tilføjer, at Sejlerdating.dk også arbejder på at lave et sommertogt for singler, i samarbejde med Danske Tursejlere.

Det er gratis at oprette en profil på Sejlerdating.dk, og man kan således se, om der nogle gode match, før man beslutter om man vil opgradere til et Sejler+ medlemskab, hvor man får adgang til flere funktioner på siden.

Boat Show Denmark i MESSE C Fredericia foregår over to weekender, 24.-26. februar og 2.-5. marts 2023. Se mere på www.boatshow.dk.









World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk bræt ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...





Udvalgte artikler *