fbpx

Boat Show i Fredericia: Vi vil tage godt imod nye sejlere

Inkluder i Newsletter: Ja

Standene er dårligt pakket ned - og bådene sejlet hjem fra Copenhagen Boat Show, før fokus rettes mod næste bådudstilling. Her er tale om Boat Show i Fredericia, som det næste år vil være tre år siden, vi var der sidst. Hos Messe C glæder man sig naturligvis til at få gang i deres Boat Show igen, og formanden for Skib & Båd, Jens Quorning har en rigtig god ide - Bådudstillingen i Fredericia skal medvirke til at fastholde fremgangen i den maritime branche, mener formanden...

Siden 1967 har Quorning Boats bygget de eksklusive Dragonfly trimaraner, og i de forgange 55 år har virksomheden naturligt nok set op- og nedgangstider i branchen. 

Men ifølge direktør Jens Quorning - som også er formand for brancheforeningen Skib & Båd - skal man alligevel mange år tilbage for at matche det boom i branchen, som coronatiden har været med til at skabe.

- Man må sige, at "den blå danske hylde" er virkelig blevet enormt populær, også hos de yngre generationer. Folk vil gerne på vandet, og det gælder lige fra små SUP-boards til store sejl- og motorbåde. Branchen har fået et enormt boost, som vi slet ikke havde set komme før pandemien, konstaterer direktøren. I foråret forlod Dragonfly nummer 1000 værftet i Skærbæk ved Fredericia, og de fyldte ordrebøger fortæller, at mange flere er på vej.

- Jeg er sikker på, at branchens fremgang også vil manifestere sig på næste Boat Show i Fredericia. Men det er vigtigt, at vi byder alle de nye ansigter varmt velkommen, både i dagligdagen og på bådudstillingen. Jeg ved, at der fra Boat Shows side vil være en række tiltag og aktiviteter, som skal bidrage til at favne de nye kundegrupper, og det er meget positivt, understreger Jens Quorning, som blandt andet får Nordisk premiere på den helt nye Dragonfly 40 Carbon Performance.

En god start på sæsonen
Hos en af landets største marinebutikker, ShipShape på Rungsted Havn, har de også mødt de mange nye sejlere, og direktør og indehaver Martin Rasmussen glæder sig til at udvide bekendtskabet på Boat Show i Fredericia.

- De nye sejlere vil vi naturligvis rigtig gerne have i tale - og overordnet har vi en forventning om mindst at matche vores resultat på seneste Boat Show, samt at få en god start på vores sæson, siger han.

I samarbejde med kerneleverandørerne byder ShipShape på en stor udstyrsstand i Fredericia. Rungsted-firmaet er også importør og forhandler af bådmærkerne Cranchi, Dufour og Rhea, men som i mange andre brancher er forsyningssituationen en udfordring i øjeblikket. Martin Rasmussen regner dog med at kunne præsentere en 30 fods Cranchi i Fredericia, oplyser han.

Direktøren lægger ikke skjul på, at forsyningskæden samt stigende rente og inflation giver lidt skyer i horisonten i en konjunkturfølsom branche, men alligevel - eller måske netop derfor - er det vigtigt, at branchen viser flaget og byder både nye og eksisterende sejlentusiaster varmt velkommen på Boat Show, understreger han.

Fredericia Boat Show finder sted den 24.-26. februar og 2.-5. marts 2023 i MESSE C Fredericia.

Se mere på www.boatshow.dk.


Galleri









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *