fbpx

Hamburg Ancora Yachtfestival åbner udstillingsballet i maj

Inkluder i Newsletter: Ja

De seneste par år har bådudstillinger rundt omkring i europa været udfordret, og mange aflysninger har været uundgåelige. Det er derfor med ekstra stor glæde og stolthed at den nye arrangør af Hamburg Ancora Yachtfestival, Heiko Zimmermann ser frem til at slå dørene op, til det der bliver sæsonens første flydende bådudstilling. 

Vi var selv på besøg for et par år tilbage, og der hersker ingen tvivl. Den flydende bådudstilling i den 5-stjernede Ancora Marina i Neustadt/Holsten - en god halv-times kørsel fra Puttgarden, er bestemt et besøg værd, og i år, måske med en ekstra god grund. 

Efter Boot Düsseldorf også måtte aflyse i år, ja så bliver der ekstra fokus på flere verdenspremiere i Neustadt. Selv om tilmeldingen for værfter kun har været åbent i 14 dage, så har 90 både allerede valgt at tilmelde sig udstillingen, og med den nye udstillingshal, samt telte på land, skal der nok blive rigeligt at se på.

Udpluk af sejlbåde
Blandt de både du kan opleve, finder vi den nye Hallberg Rassy 50, som netop er blevet kåret med den eftertragtede titel European Yacht of the Year. Fra Estland dukker også en verdens premiere op - Saare 41 AC, og fra Bénéteau vil du kunne opleve den helt nye First 36 - en båd som du forøvrigt kan læse meget mere om i den udgave af Bådmagasinet som udkom torsdag. Arcona udstiller deres nye 385er, og fra Hanse vil du kunne opleve den nye 460 som netop også er blevet kåret som European Yacht of the Year - en kåring som også præsenterede bådfolket for Saffier SE 33 - ja, den kan du også se i Neustadt, hvor Jeanneau ikke vil holde sig tilbage, og kommer med udstillingens største båd, Jeanneau Yachts 60. 

Udpluk af motorbåde
Det italienske mærke Absolute var nogle af de første ved tastaturet da tilmeldingen åbnede. De møder op med deres Absolute 48 Coupe, mens Bavaria kommer med deres seneste SR 36 - som forøvrigt vil have verdenspremiere - der nævnes flere mindre mærker, men Heiko Zimmermann er ganske overbevist om der nok skal dukke flere motorbådsmærker op, inden tilmeldings stop som er i starten af marts. 

Den samlede interesse for udstillingen er stor, og antallet af tilmeldinger viser Yachtfestival 365 GmbH og CEO Heiko Zimmerman at lysten til at komme på udstilling igen er til stede, og Zimmermann udtaler til pressen:

”Jeg er meget glad for, at vi som ny arrangør af Hamburg Ancora Yachtfestival nyder en sådan tillid i branchen, og de mange tilmeldinger viser også, at der er et akut behov for værfterne at komme ud og møde kunderne. Interessen for ‘vandsport’ har boomet de seneste par år, mens udstillingerne har være aflyst på grund af pandemien - nu kan kunderne igen se på både, og med den smukke Ancora Marina og dens beliggenhed direkte ud til Østersøen er der lagt op til en ideel udstilling for alle parter," slutter Heiko Zimmermann. 

Savner du også stemningen af en bådudstilling - en bratwurst fra grillen, og en kølig i glasset, så kan vi kun opfordre til at stikke hovedet forbi fra den 20. - 22. maj. 

hay heikozimmermann copyright hannahzimmermann
Heiko Zimmermann - kendt messearrangør i den maritime branche, står med sin nye virksomhed Yachtfestival 365 GmbH, i fremtiden for Hamburg Ancora Yachtfestival

Data fra sidste udgave i 2019
180 lystbåde, 18.000 besøgende, 90 landtelte og 1.200 kvm i udstillingshallen.

 


Galleri









World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde





Udvalgte artikler *