fbpx

Copenhagen Boat Show: Tre fantastiske dage...se video

Inkluder i Newsletter: Ja

Ordet 'fantastisk' kan efterhånden godt være en, lidt for meget, brugt Facebook-floskel. I det univers er alt efterhånden 'fantastisk' - også selv om der kun er tale om en kage bagt til den lokale forening. Sejlere i 12 m/s - slagregn og 15 grader foranlediges også til at kalde forholdene for fantastiske - hmm, en gang imellem sidder jeg og tænker, er det mon også så fantastisk i virkeligheden?

Ægte fantastisk
Når talen falder på årets Cophenhagen Boat Show, så vil jeg med troværdigheden i behold, gerne betegne den som fantastisk, og endda på flere områder. Vejret kunne ganske enkelt ikke blive bedre - stemningen på området summede af begejstring, og gæsterne valfartede til Ishøj havn, så kan man vel ikke kalde årets udstilling for andet end super vellykket og fantastisk.

Rindom hædret
Lørdag eftermiddag skinnede solen også om kap med hele Danmarks Anne-Marie Rindom, som på dagen fik overrakt DanBoat prisen på 25.000 gode danske kroner - årsagen behøver næppe yderligere forklaring her på sitet, udover vi lige vælger at bruge ordet fantastisk om Rinsoms indsat ved OL i Tokyo. Efter en hyggelig sludder med Emil Beha, der kunne de heldige komme forbi Bådmagasinets stand og få OL-guldvinderens autograf - og ikke mindst prøve og holde Anne-Maries OL guldmedalje - et tilløbsstykke uden lige, se video.

Blandt de mange roser, findes også torne - vi hørte nogle skuffede besøgende 'øffe' en smule over manglende nye sejlbåde udstillet på området. 13 master kunne vi tælle blandt de udstillede både, som var kraftigt domineret af motorbåde, heldigvis nogle fede af slagsen, men skulle vi svinge os op til et 12-tal, så køber vi de små øffer. Synd at ikke flere sejlbådsforhandlere bakkede op, men det ændre ikke ved det samlede billede om tre fantastiske dage på Copenhagen Boat Show og Ishøj havn.

Se video, samt galleri:



Video af: Lars Maagaard / Copenhagen Boat Show

Rindom foto i galleri af Henrik Hansen









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *