Boot Düsseldorf aflyses - flyttes til 2022

Måske ikke verdens største overraskelse - selv om det handler om verdens største bådudstilling - BOOT Düsseldorf aflyses.

Det plejer at være årets tilløbsstykke, og vi har altid været top-begejstret når BOOT Düsseldorf nærmer sig - det har altid givet et fantastisk boost op til sæson-starten, men nu er verden ikke som den plejer - heller ikke i Tyskland.

Årsagen behøver vi vel næppe nævne, men  den hærgende pandemi kommer vi jo ikke uden om. Flere i den maritime branche har over for Bådmagasinet udtrykt deres undren over tyskernes planlægning, for at afvikle en bådudstilling i april måned, hvor det hele koger, og alle skal være klar til sæson start.

I en pressemeddelelse forlyder det fra Boot: 

Ledelsen af Messe Düsseldorf besluttede i dag, torsdag den 21. at annullere Boot Düsseldorf, på grund af den igangværende pandemi og de dermed forbundne verdensomspændende lockdown-foranstaltninger. Den næste Boot, der er planlagt i messekalenderen, åbner dørene fra 22. til 30. januar 2022.

Under de givne omstændigheder er den planlagte dato i april ikke længere garanteret, siger Wolfram N. Diener, administrerende direktør for Messe Düsseldorf:

"Det fortsatte høje infektionsniveau og det faktum, at afslutningen af ​​nedlukningen foreløbig ikke kan forventes, gør en genoptagelse af messer i slutningen af ​​april mere og mere urealistisk. Vi har vurderet situationen med vores partnere besluttede i fællesskab at annullere Boot 2021 tidligt. Vores prioritet er sundhed og planlægningssikkerhed for vores udstillere, besøgende og tjenesteudbydere. Alle aktiviteter vil nu være fokuseret på en vellykket iscenesættelse af boot 2022."

 







★ Artikel

★ Syntetisk diesel kan skade din bådmotor

★ Interview & Portræt

★ Københavns Havn: Alt om det nye havnereglement

OL

Slingrekurs i World Sailing





Udvalgte artikler *