fbpx

Vi ses på BoatShow.fr

Inkluder i Newsletter: Ja

Paris Boat Show er blevet aflyst, men et virtuelt bådshow vil åbne dørene den 8. oktober.

Endnu en af de store, internationale bådshows i Europa er nu blevet aflyst: I går meddelte den franske bådindustri-forening FIN - la Fédération des Industries Nautiques - at man var tvunget til at aflyse Paris Boat Show 2020 efter den seneste udmelding fra den franske sundhedsminister.

Nye regler fra sundhedsministeriet tillader nu højst 1000 personer at være forsamlet ved større begivenheder som det franske bådshow, tidligere var det 5000 personer.

FIN havde ellers fremsendt en anmodning til den franske stat om at kunne arrangere tre separate udstillinger med streng håndtering af de besøgende. Dette ville have gjort det muligt at respektere de maksimale 5000 besøgende ad gangen og samtidig sikre, at både publikum og udstillere ikke blev udsat for sundhedsrisici.

Bådshowet i Paris besøges hvert år af mere end 200.000 besøgende og mere end 800 udstillere var klar til at præsentere deres seneste produkter i udstillingshallen Porte de Versailles.

– De nye foranstaltninger fremskynder vores beslutning og giver os intet valg. Konsekvenserne vil være alvorlige, især for alle SMV'er, hvor messer er vigtige øjeblikke for deres omsætning. Efterårs- og vintermesser er reelle forretningssteder, hvor 70 procent af de årlige ordrer behandles. De er vigtige vartegn i vores økonomiske økosystem. Vi vil gøre alt, hvad der er i vores magt for fortsat at støtte alle virksomheder i den franske bådindustri så godt som muligt med at komme igennem denne nye prøvelse og forberede os på fremtiden til 2021, erklærer Yves Lyon-Caen, præsident for FIN.

Oplev båd-showet hjemme
Bådfolket må nu i stedet se frem til en digital version af det parisiske bådshow. Den international online-udstilling åbner dørene den 8. oktober 2020 kl. 14 på boatshow.fr. Den bliver gratis at besøge, og hele familien kan så kigge med på skærmen hjemmefra. Der bliver syv tematiske udstillingshaller: Sejler, Motorbåd, RIP/gummibåde, Flerskrogsbåde, Udstyr, Service og Fiskeri.

Kæmp sammen
FIN opfordrer til, at man samler kræfterne politisk og skaber nye muligheder for den maritime verden:

– Den martime branche i Frankrig har mere end 5.500 virksomheder, 45.000 direkte job og 100.000 indirekte job i regionerne. Hvis vi vil bevare vores job, vores unikke know-how, vores lederskab på internationalt plan, skal vi arbejde sammen med regeringen om en plan for at genoplive branchen. Vi vil involvere alle frivillige iværksættere såvel som alle vores partnere; lokale myndigheder, sammenslutninger af lystbådehavne og sejlsporten. Der er meget viden inden for den maritime branche, et stort antal innovationer og deling af viden og værdier. Denne dynamik er spydspidsen i vores fælles tilbagekomst. Vi står over for denne udfordring sammen,
erklærede Yves Lyon-Caen.
Kilde: fin.fr

FRANSKE NØGLETAL:
70 % af branchens årlige ordrer behandles inden for rammerne af efterårs- og vinterbådshows
Hvert år besøger mere end 200.000 Paris Båd Show
Hvert år udstiller mere 800 virksomheder produkter
5.500 virksomheder arbejder inden for den franske bådindustri
45.000 job genereres direkte af den maritime branche
100.000 indirekte job genereres af den maritime branche









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *