fbpx

Boot: 18 store haller med både og udstyr - vi er på plads i Düsseldorf

Inkluder i Newsletter: Ja

Verdens største bådmesse åbnede dørene i går, med Bådmagasinet på plads. Horder af sejlinteresserede fra hele verden strømmer i disse dage ind i de 18 haller, med 1.900 udstillere fra 60 lande. Ja, du læste rigtigt!

Boot Düsseldorf er en enorm bådudstilling, og stedet hvor man ser hvor verden bevæger sig hen indenfor fritidsbåd-området. I den massive mængde både og udstyr, bliver trenderne tydelige. Store nyheder gemmes ofte til denne udstilling, så de kan få verdenspremiere netop i Düsseldorf.

I det kommende nummer af Bådmagasinet dykker vi ned i de spændende tendenser og ser nærmere på de mest interessante nyheder, både når det gælder både og grej. Men overskrifterne får du lige med her:

boot18gang 2

Det vrimlede med mennesker på Boot lørdag, hvor Øyvind Bordal er på plads de næste par dage for at sende spændende nyheder hjem til dig. I Bådmagasinets trykte udgave som udkommer i slutningen af februar, kan du læse mere dybdegående om hvad det er der sker ude i den store verden. Nyheder, trends, med mere. Foto: Øyvind Bordal

 

Små, sportslige sejlbåde

De bliver flere – og betydelig vildere og sjovere. Foiling-revolutionen begynder for alvor at kravle ind i både, som er tilgængelige for andre end professionelle sejlere med tilgang til store budgetter. Her i Düsseldorf ser vi både sportskatamaraner, sportslige kølbåde og sprælske joller på et højere niveau og iflere forskellige afskygninger end nogensinde før.

Flerskrogsbåde til cruising

Det har taget mange år, men nu begynder der lige så stille at opstå et stort marked for cruising-katamaraner, der bevæger sig udover chartermarkedet og det man kalder ”blue water”, altså lange ture fx til Karibien eller Middelhavet. Der er rigtig mange modeller at vælge mellem, og deres komfortniveau (som var højt i forvejen) er nu endnu højere.

Motorbåde

Mange vil mene, at der ikke er sket en skid på motorbåd-markedet siden 70’erne. Det er selvfølgelig ikke sandt. Men sikkert er det, at NU sker der virkelig noget – og mere end der er sket på virkelig mange år. Bådene bliver letdrevne, og el-motorer er for alvor på vej ind. Designet er anderledes vovet og frækt, og interiørmæssigt er der masser af nytænkning. Flere og flere sejlbåds-producenter er også begyndt at interessere sig for at lave motorbåde.

Sejlbåde

Sejlads med de der tidligere hed ”fuldt mandskab” er mere eller mindre historie. Nu sejles sejlbåde shorthanded, eventuelt med gæster om bord. Og det afspejler sig mere og mere i den måde, bådene er designet på. Trenden med lige stævn og brede agterskib fortsætter, og integration af ude- og indeplads får mere fokus. To ror (en konsekvens af bred hæk) er ret almindeligt, og to rat bruges i selv ret små både. Bådene bliver større – men samtidig er der igen begyndt at komme mange mindre både på markedet.

At bo i båd

Bobåde er en trend vi ser stige i Danmark, men her i Düsseldorf bliver det tydeligt, at det er tale om en international trend. Masser af både og grej tilpasset bobåde præsenteres.

Udstyr

Elmotorer og automatiseret sejlads når ny højder – digitalisering giver stadig nye muligheder for netværk og informationsdeling.

Bådmagasinet er som tidligere nævnt på plads i Düsseldorf - over de kommende dage bringer vi nogle konkrete eksempler på de trends der gør sig gældende, og vi ser også på danske virksomheder, som er godt repræsenteret her i Düsseldorf.

Men vil du virkelig vide noget, og have de interessante vinkler med, så er det – som altid – i magasinet du finder hele historien.

 Oxo

Boot i Düsseldorf er stedet, hvor alle viser deres nyheder frem. 'World premiere' finder du rigtig mange af, en del af dem vil du kunne læse om de næste par dage - og resten, med meninger, holdninger, og interviews kommer i Bådmagasinets trykte udgave i februar. Foto: Øyvind Bordal









Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL





Udvalgte artikler *